udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 6 SIDE 120
Senge (1999) bruger et jazzband som et eksempel på samordning.
Jazzmusikere taler om en næsten mystisk oplevelse, når samordningen fungerer,
og ”musikken mere flyder gennem dig end egentlig fra dig”. Senge har
truffet ledelsesteam, som har den samme oplevelse af en ekstraordinær samordning,
hvor ”de har været med i møder, som varede i timevis, men som alligevel
fløj af sted, så man bagefter ikke huskede, hvem der sagde hvad, men
vidste når de var kommet frem til en virkelig fælles forståelse, hvor man aldrig
skulle stemme om noget, men bare nåede frem til at vide, hvad virksomheden
havde behov for at gøre.” (ibid.)
5. Den pædagogiske arbejdsplads
skal dokumentere sin indsats
I det posttraditionelle samfund optræder et tidstypisk krav om, at institutioner
ikke må lukke sig om sig selv, men tværtimod skal åbne sig mod omverdenen
og argumentere for deres betydning.
Det hænger blandt andet sammen med, at man i det posttraditionelle samfund
så at sige laver spillepladen, mens man spiller. Ofte skal de samfundsmæssige
organisationer forhandle deres vilkår midt i deres aktivitet. Det betyder, at
organisationernes vilkår ikke er givet på forhånd, og at de skal være med til at
definere og tage en rolle, hvis andre aktører ikke skal løbe med stafetten.
Når en organisation som f.eks. en klub ikke dokumenterer sine aktiviteter og
resultater, er der risiko for, at den ender som et sted, hvor de unge hverken
får den ønskede hjælp eller de udfordringer, der bringer dem i vækst. Når
klubben ikke dokumenterer dens særlige indsats eller analyserer effekten,
risikerer den, at arbejdet bliver nedprioriteret og beskåret økonomisk til skade
for de unge og deres behov for kvalificerede hjælpere. Når den pædagogiske
arbejdsplads ikke aktivt definerer sin rolle, bliver det andre instanser, der
bestemmer.
Derfor er det væsentligt for en pædagogisk arbejdsplads at kunne dokumente-