udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

SIDE 87 DIALOG 4 På den anden side kan et helhedssyn på den unge og et øget samarbejde mellem familie, skole og klub også indebære, at livsverdenen koloniserer systemet. Som tidligere nævnt, må det afhænge af, hvordan samarbejdet håndteres: Om det foregår på systemets præmisser eller med udgangspunkt i den unges og familiens ønsker og behov udfra et helhedssyn på den unge og ud fra de rationaler, der kendetegner livsverdenen. Desuden kan et øget tværgående samarbejde også betyde, at kompetencerne i de unges netværk og arenaer samles og udnyttes. Projekterne under Klubudviklingspuljen har samlet en række erfaringer på dette område. Et af fokuspunkterne i puljen – og et af kravene fra Socialministeriet – var netop, at klubberne styrker orienteringen mod det lokale samfund og i stigende grad indgår i samarbejde med andre aktører på ungeområdet. Fælles for klubprojekterne er, at de har udviklet forskellige værktøjer til at strukturere og rammesætte et tværgående samarbejde (Se bl.a. i Fortællinger om samarbejde, UFC Børn og Unge, 2004). Der er f.eks. på forskellig vis blevet arbejdet med et såkaldt bekymringsbarometer. Her drøfter klubmedarbejderne og deres samarbejdspartnere særligt sproget om de unge og det, der skaber bekymring for de unge. Gennem de fælles drøftelser er der skabt større indblik i og forståelse for hvilke signaler, der giver anledning til bekymring hos de samarbejdende parter. Og der er skabt afsæt for samlet at handle på bekymringerne evt. blot ved at tale med de øvrige personer, der er omkring den unge. Et andet eksempel er en klub, der har udviklet et tæt samarbejde med blandt andre boligforeningen, familierne i boligområdet og en række frivillige (idræts)foreninger. Med udgangspunkt i alle de ressourcer, der er i klubbens nærmiljø, er der ved fælles hjælp lavet et stort udendørsareal, som samler folk på tværs af alder, køn og nationaliteter til kaffe, mad, forskellige sportsgrene, turneringer, fester og andre former for samvær. Eksemplet er et godt billede på problemstillingen eller spørgsmålet om, hvorvidt klubben er et udtryk for livsverdenen eller for systemverdenen og om, hvorvidt det øgede samarbejde er udtryk for, at systemet i stigende grad koloniserer livsverden og i det hele taget alle de sammenhænge og arenaer, hvori de unge færdes.
DIALOG 4 SIDE 88 For på den ene side er samarbejdet mellem klubben og de mange frivillige eksemplarisk og giver et billede på, hvad der kan komme ud af, at en klub åbner sig mod lokalområdet og samarbejder med andre om indsatser for de unge. På den anden side betyder det, at de unges frirum er befolket med forældre og andre voksne, hvis involvering de unge måske ikke altid ønsker. Klubmedarbejderne i det ovenstående eksempel er, som alle de øvrige medarbejdere vi har mødt i arbejdet under klubudviklingspuljen, meget bevidste om dette dilemma. Endnu findes ingen endegyldig løsning, men emnet drøftes ivrigt blandt klubmedarbejdere og øvrige involverede – hvilket er en af de allervigtigste faktorer for det gode ungdomspædagogiske arbejde: At der vedvarende er tale om refleksion over egen praksis.
Page 1 and 2:
FRISAT-UDSAT EN GRUNDBOG I UNGDOMSP
Page 3 and 4:
Kolofon Forfattere: Flemming Anders
Page 5 and 6:
3 DIALOG 3: HVILKEN UNGDOM TALER VI
Page 7 and 8:
Forord FORORD SIDE 8 Frisat - Udsat
Page 9 and 10:
Prolog PROLOG SIDE 10 Vi har kaldt
Page 11 and 12:
DIALOG 1 SIDE 12 Hvilke grundantage
Page 13 and 14:
DIALOG 1 SIDE 14 Der findes ingen e
Page 15 and 16:
2. antagelse: DIALOG 1 SIDE 16 mate
Page 17 and 18:
3. antagelse: DIALOG 1 SIDE 18 soci
Page 19 and 20:
DIALOG 1 SIDE 20 Den relationelle p
Page 21 and 22:
4. antagelse: DIALOG 1 SIDE 22 Tank
Page 23 and 24:
5. antagelse: DIALOG 1 SIDE 24 hed
Page 25 and 26:
DIALOG 1 SIDE 26 Denne antagelse af
Page 27 and 28:
DIALOG 1 SIDE 28 Hvis en kammeratsk
Page 29 and 30:
Definition af begrebet respekt: Ord
Page 31 and 32:
DIALOG 2 SIDE 32 Hvilket samfund le
Page 33 and 34:
DIALOG 2 SIDE 34 re var givne. Der
Page 35 and 36: DIALOG 2 SIDE 36 5. Et netværkssam
Page 37 and 38: DIALOG 2 SIDE 38 Ifølge Ziehe ligg
Page 39 and 40: Definition af begrebet ”diskurs
Page 41 and 42: DIALOG 2 SIDE 42 dige. Karrierelivs
Page 43 and 44: DIALOG 2 SIDE 44 Definition af begr
Page 45 and 46: DIALOG 2 SIDE 46 De unges aktuelle
Page 47 and 48: DIALOG 3 SIDE 48 Hvilken ungdom tal
Page 49 and 50: DIALOG 3 SIDE 50 Nogle betragter un
Page 51 and 52: DIALOG 3 SIDE 52 3. De udsatte unge
Page 53 and 54: DIALOG 3 SIDE 54 4. De unge i klubu
Page 55 and 56: DIALOG 3 SIDE 56 Behovet for imitat
Page 57 and 58: DIALOG 3 SIDE 58 De smarte unge: De
Page 59 and 60: DIALOG 3 SIDE 60 bevægelser og ind
Page 61 and 62: DIALOG 3 SIDE 62 De opgivende unge
Page 63 and 64: DIALOG 3 SIDE 64 svigt i kortere el
Page 65 and 66: DIALOG 3 SIDE 66 eksisterende uddan
Page 67 and 68: DIALOG 3 SIDE 68 arbejdsløshed, d
Page 69 and 70: DIALOG 4 SIDE 70 Definition af begr
Page 71 and 72: DIALOG 4 SIDE 72 formår at argumen
Page 73 and 74: DIALOG 4 SIDE 74 I dag er langt de
Page 75 and 76: DIALOG 4 SIDE 76 Lihme (2003) refer
Page 77 and 78: DIALOG 4 SIDE 78 livet for større
Page 79 and 80: DIALOG 4 SIDE 80 mødesteder for b
Page 81 and 82: DIALOG 4 SIDE 82 gi for at tilpasse
Page 83 and 84: DIALOG 4 SIDE 84 PÆDAGOGEN Den pro
Page 85: DIALOG 4 SIDE 86 Som det fremgår a
Page 89 and 90: DIALOG 5 SIDE 90 sjældent bevidst,
Page 91 and 92: DIALOG 5 SIDE 92 omgangsformen. En
Page 93 and 94: DIALOG 5 SIDE 94 3. Pædagogen skal
Page 95 and 96: DIALOG 5 SIDE 96 ”Det var hårdt
Page 97 and 98: DIALOG 5 SIDE 98 Etisk refleksion b
Page 99 and 100: Definition af begrebet det fælles
Page 101 and 102: DIALOG 5 SIDE 102 Definition af beg
Page 103 and 104: DIALOG 5 SIDE 104 Det er derfor vig
Page 105 and 106: DIALOG 5 SIDE 106 2) at pædagogen
Page 107 and 108: DIALOG 5 SIDE 108 Shotter (1993) ka
Page 109 and 110: DIALOG 5 SIDE 110 En af styrkerne v
Page 111 and 112: DIALOG 6 SIDE 112 Definition af beg
Page 113 and 114: DIALOG 6 SIDE 114 Den traditionelle
Page 115 and 116: DIALOG 6 SIDE 116 I det følgende v
Page 117 and 118: DIALOG 6 SIDE 118 Pædagogisk ledel
Page 119 and 120: DIALOG 6 SIDE 120 Senge (1999) brug
Page 121 and 122: VÆRDIER DIALOG 6 SIDE 122 VANER Ku
Page 123 and 124: DIALOG 5 SIDE 124 Personalet beslut
Page 125 and 126: DIALOG 7 SIDE 126 Hvilken teori har
Page 127 and 128: DIALOG 7 SIDE 128 momentan tilstand
Page 129 and 130: DIALOG 7 SIDE 130 Gennem gesterne m
Page 131 and 132: DIALOG 5 SIDE 132 Mig-tilstanden: J
Page 133 and 134: DIALOG 7 SIDE 134 Når vores følel
Page 135 and 136: DIALOG 7 SIDE 136 Behovet for ideal
Page 137 and 138:
DIALOG 7 SIDE 138 Definition af beg
Page 139 and 140:
DIALOG 7 SIDE 140 • at miste håb
Page 141 and 142:
DIALOG 7 SIDE 142 være “in“ og
Page 143 and 144:
DIALOG 7 SIDE 144 Selvet i det mode
Page 145 and 146:
DIALOG 7 SIDE 146 Med dette og mang
Page 147 and 148:
DIALOG 7 SIDE 148 Spredningen af de
Page 149 and 150:
DIALOG 7 SIDE 150 Ifølge Kegan hæ
Page 151 and 152:
DIALOG 7 SIDE 152 Overgangen fra de
Page 153 and 154:
DIALOG 7 SIDE 154 udvide deres indf
Page 155 and 156:
DIALOG 5 SIDE 156 tum, at de ”sto
Page 157 and 158:
DIALOG 5 SIDE 158 Med selvet som ud
Page 159 and 160:
DIALOG 5 SIDE 160 Den narcissistisk
Page 161 and 162:
DIALOG 5 SIDE 162 Vi har gennem klu
Page 163 and 164:
LITTERATURLISTE SIDE 164 Betænknin
Page 165 and 166:
LITTERATURLISTE SIDE 166 Illeris, K
Page 167 and 168:
LITTERATURLISTE SIDE 168 Sennnet, R
show all

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?