udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 5 SIDE 90
sjældent bevidst, fordi det er en indtegning af pædagogens erfaringer fra hans
eller hendes egen udvikling, kriser og levede liv. Disse dybt personlige erfaringer
har forrang frem for de antagelser, som den pågældendes uddannelse
har afsat på pædagogens mentale kort.
Denne dialog forsøger at nå frem til nogle pointer om de krav, der ifølge os og
de klubmedarbejdere, som vi har arbejdet med, er relevante og vigtige at
fremhæve.
1. Pædagogen
skal kunne rive fordommenes slør fra sine øjne
Vores erfaringer lægger sig som et finmasket net over vores øjne, når vi ser ud
i verden. Det er ikke nødvendigvis et net, som forhindrer os i at få et nuanceret
syn. Der kan være en styrke i, at vi møder et andet menneske ved at se det på
grundlag af vores egne erfaringer – hvis de er nuancerede nok. Men man må
nødvendigvis gøre sig sine mentale billeder bevidst, hvis man skal undgå blot
at overføre sine fordomme på den unge.
Det er i mødet med den unges billede af verden, at vores oprindelige fordomme
(det mentale kort) bryder sammen, og nye billeder af udviklingsmulighederne
opstår. Det afhænger altså ikke af kvaliteten af vores oprindelige billede
eller kort, men derimod af vores evne til at bryde vores forestillinger om ”den
eneste rette vej” og få øje på og støtte de positive muligheder, som den unge
forfølger i det enkelte øjeblik.
2. Pædagogen
skal kunne indgå i en personlig relation til de unge
Det er i mødet med den andens billede af verden, at rejsen i forandring tager
sin begyndelse. Pædagogen er sammen med den unge på rejsen og deltager i
en proces, hvor han eller hun udvikler sig både personligt og fagligt. På rejsen
er pædagogens vigtigste redskab sig selv i relation til den unge.