udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 35 DIALOG 2
forsøger at kontrollere bestemte områder af det globale informationssamfund. I
magtudredningen peges der på, at mange af de nye politiske autoriteter i
informationssamfundet ikke er demokratiske, men at informations- og kommunikationsteknologien
skaber nye offentligheder og fællesskaber, der kan påvirke
og ændre dem.
Det, som nogle kalder informationssamfundet, kalder andre videnssamfundet
for at understrege, at det ikke er selve informationerne, der er de vigtige, men
derimod den eksponentielle stigning i mængden af viden og den hastige forældelse
af viden. Netop internettet har givet såvel lægmanden som videnskabskvinden
en helt ny mulighed for videndeling. Det er også blevet fremhævet, at
den største vækst i job er sket indenfor det område, der kaldes vidensjob.
Disse forhold betyder, at mennesker, som ikke til stadighed er under livslang
læring, besidder en viden, som efter få år er forældet.
4. Et drømmesamfund?
En anden optik på samfundskarakteristika er begrebet om drømmesamfundet
(se Jensen, 1999). Her er fokus på drømmene (eller de gode historier), der
sætter ting, forhold og produkter i relation til mennesket, giver det et budskab
og sætter det ind i en sammenhæng. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi
køber produkter med historier: Vi køber ikke bare gulerødder, men også historien
om det sted, hvor gulerødderne er produceret og høstet; vi får billeder af
gården, navnet på landmanden og måske små fortællinger om, hvordan høsten
er gået. Drømmesamfundet understreger værdien af fortællinger, der er med til
at skabe vores identitet og giver vores liv og hverdag mening i tid og rum. I og
med, at de store fortællingers død medfører usikkerhed og uvished, er de små
fortællinger med til at gøre tiden overskuelig for os. Mennesket må selv søge
at etablere et meningsfuldt verdensbillede, og vi må selv vælge, hvilke små
fortællinger (det vil sige hvilke delperspektiver og delsandheder) vi vil tage til
os eller skabe.