16.07.2013 Views

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DIALOG 7 SIDE 130<br />

Gennem gesterne modtager spædbarnet en lang række betydningssignaler,<br />

som f.eks. meddelelser om at være ønsket eller uønsket. Det er således ikke<br />

muligt for en betydningsfuld anden at postulere positive vurderinger om barnet,<br />

hvis der ikke findes et kropsligt belæg for det.<br />

Indoptagelsen af de kropslige signaler i barnet danner grundlag for både den<br />

indre dialog i barnets psyke og den ydre dialog med andre. Det er den indre<br />

dialog, der opleves som bevidsthed. Ifølge Mead forudsætter den indre dialog<br />

en forskel mellem to forskellige psykiske instanser nemlig det, han kalder<br />

“Jeg’et” og det, han kalder “Mig’et”. Tilsammen udgør de to instanser kernen i<br />

det aktualiserede selv.<br />

Mig’et er den ene pol i selvet. Mig’et er dannet på grundlag af de betydningsfulde<br />

andres vurderinger af barnet. Er disse vurderinger relativt entydige, indoptages<br />

de uden videre i barnet som en grundlæggende selvfølelse af, om det<br />

er OK eller ikke OK, elskværdigt eller ikke elskværdigt. Mead kalder Mig’et for<br />

den socialiserede del, fordi disse dele kommer fra de sociale omgivelser.<br />

Senere får barnet en række mere selvstændige erfaringer med sig selv. Disse<br />

modstående erfaringer skabes dels via modstridende vurderinger fra andre<br />

end barnets primære omsorgsgivere, og dels via de spontane erfaringer med<br />

sig selv, som barnet opnår, når det oplever at have magt over tingene i sine<br />

omgivelser. Disse mere spontane erfaringer er det, Mead kalder Jeg’et.<br />

Det socialiserede mig er den socialt konstruerede fortolkningsramme, som en<br />

person bruger til at vurdere sig selv på omgivelsernes vegne. I de tilfælde, hvor<br />

barnet mødes med underkendelse og irritation fra de betydningsfulde voksne,<br />

får Mig’et primært karakter af en nedvurderende og anklagende indre stemme,<br />

som individet er tilbøjelig til at tage med sig på den videre vej gennem livet.<br />

Selvom individet senere får en række spontane Jeg-oplevelser, som modsiger<br />

den selvanklagende, indre stemme, er det svært for de fleste at få gjort op<br />

med de tidligt anklagende, indre stemmer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!