udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DIALOG 7 SIDE 130<br />
Gennem gesterne modtager spædbarnet en lang række betydningssignaler,<br />
som f.eks. meddelelser om at være ønsket eller uønsket. Det er således ikke<br />
muligt for en betydningsfuld anden at postulere positive vurderinger om barnet,<br />
hvis der ikke findes et kropsligt belæg for det.<br />
Indoptagelsen af de kropslige signaler i barnet danner grundlag for både den<br />
indre dialog i barnets psyke og den ydre dialog med andre. Det er den indre<br />
dialog, der opleves som bevidsthed. Ifølge Mead forudsætter den indre dialog<br />
en forskel mellem to forskellige psykiske instanser nemlig det, han kalder<br />
“Jeg’et” og det, han kalder “Mig’et”. Tilsammen udgør de to instanser kernen i<br />
det aktualiserede selv.<br />
Mig’et er den ene pol i selvet. Mig’et er dannet på grundlag af de betydningsfulde<br />
andres vurderinger af barnet. Er disse vurderinger relativt entydige, indoptages<br />
de uden videre i barnet som en grundlæggende selvfølelse af, om det<br />
er OK eller ikke OK, elskværdigt eller ikke elskværdigt. Mead kalder Mig’et for<br />
den socialiserede del, fordi disse dele kommer fra de sociale omgivelser.<br />
Senere får barnet en række mere selvstændige erfaringer med sig selv. Disse<br />
modstående erfaringer skabes dels via modstridende vurderinger fra andre<br />
end barnets primære omsorgsgivere, og dels via de spontane erfaringer med<br />
sig selv, som barnet opnår, når det oplever at have magt over tingene i sine<br />
omgivelser. Disse mere spontane erfaringer er det, Mead kalder Jeg’et.<br />
Det socialiserede mig er den socialt konstruerede fortolkningsramme, som en<br />
person bruger til at vurdere sig selv på omgivelsernes vegne. I de tilfælde, hvor<br />
barnet mødes med underkendelse og irritation fra de betydningsfulde voksne,<br />
får Mig’et primært karakter af en nedvurderende og anklagende indre stemme,<br />
som individet er tilbøjelig til at tage med sig på den videre vej gennem livet.<br />
Selvom individet senere får en række spontane Jeg-oplevelser, som modsiger<br />
den selvanklagende, indre stemme, er det svært for de fleste at få gjort op<br />
med de tidligt anklagende, indre stemmer.