udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 119 DIALOG 6
Forstyrrelserne kan også (evt. i sammenhæng med tværgående samarbejder)
ske ved, at arbejdspladsen hele tiden er åben for nye måder at gøre tingene
på f.eks. ved at arbejde med forsøgs- og udviklingsprojekter.
Ofte bliver forsøgs- og udviklingsprojekter sat i gang, fordi de eksisterende
måder at løse opgaverne på ikke er tilstrækkelige: Der er behov for at finde
helt nye måder at løse opgaverne på og for, at de faste rutiner bliver udfordret.
Forsøgs- og udviklingsprojekter er kendetegnede ved, at deltagerne ikke på
forhånd kender resultatet af deres indsats. Der vil være en risiko for, at indsatserne
ikke udvikler sig, som man håbede eller forventede. Til gengæld vil man
altid lære noget af det. Det er altså et spørgsmål om, at den pædagogiske
arbejdsplads skal ”turde at turde” og skal have et læringsperspektiv på indsatsen.
Her er det naturligvis ledelsens opgave at understøtte en sådan kultur.
Den pædagogiske arbejdsplads skal skabe et miljø, hvor projektarbejdsformen
gives gode betingelser, og hvor der kan arbejdes med projektledelse, herunder
arbejde systematisk, formulere mål, delmål, succeskriterier m.v. og kunne justere
i projektet, når forhold i omverdenen kræver det3 . Erfaringerne viser, at der skal
justeres i projekter undervejs, fordi der altid er noget, der vil forstyrre styringen.
Det kan være udskiftning i medarbejdergruppen, krav om kommunale nedskæringer,
fusioneringer eller omstillingsprojekter initieret af topledelsen.
Projektstyring er ikke ensbetydende med en forestilling om lineær udvikling, hvor
A fører til B, der fører til C. Udvikling foregår i spring, og det er derfor vigtigt hele
tiden at reflektere over, hvad der er gjort og med hvilke erfaringer og justere i
projektet eller indsatsen på baggrund af den læring, som man kan uddrage.
4. Den pædagogiske arbejdsplads skal sikre flow
og begejstring i samarbejdet
Samordning er forudsætningen for at skabe synergi, som kommer af, at den
enkeltes medarbejders frie vilje arbejder i samme retning som fællesskabet.
Gennem en sådan samordning opnår arbejdsgruppen at fungere i kaos uden,
at alle styrter ad sted i hver sin retning.
3. Der findes en lang række bøger om projektstyring. Se f.eks. Aktiv projektledelse af Andersen
m.fl. (1999), Børsens Forlag.