udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 4 SIDE 74
I dag er langt de fleste børn ønskebørn, og forældre bruger mere og mere tid
på deres ”trofæbørn”. Det er moderne eller tidens luksus at have familie og
børn. I det posttraditionelle samfund signalerer familie og børn tid og overskud.
Når familien gennem nogle år har været truet, og når ensomhed og isolation
opleves som det posttraditionelle samfunds svøbe, eftertragtes netop fællesskabet
og familien.
Et andet karakteristika ved den posttraditionelle familie er at parforholdenes
levetid bliver kortere og kortere. Der bliver flere opbrud og skilsmisser, og
familierne er mere ustabile. Ustabiliteten i parforhold og ægteskab har betydet,
at hver fjerde barn under 18 år har oplevet, at forældrene er gået fra
hinanden.
I hver 10. skilsmisse er der konflikter, der kræver, at statsamtet bliver inddraget,
fordi forældrene ikke kan blive enige om de fælles børn (Bau-Madsen,
2001).
Der er børn, der vokser op uden tætte relationer til voksne. Børn der mangler
identifikationsobjekter.
Hvor familierne i det traditionelle samfund levede mange mennesker på få kvadratmeter,
så lever langt hovedparten af familier i dag med plads til, at børnene
har hver deres værelse og forældrene deres eget soveværelse. Udviklingen
går både i retning af, at forældre og børn lever mere adskilt end tidligere, hvor
børnene eksempelvis er mere overladt til sig selv, hvor forældrene har travlt,
måske ikke er meget hjemme og der ikke er viden om hvad hinanden laver,
ønsker etc. etc., og samtidig er der i dagens samfund oftere et meget tættere
forhold mellem forældre og deres børn, deltagelse i hinandens liv, viden om
hvad man foretager sig etc. De modsatrettede karakteristika betyder også, at
nogle børn og unge – og det er heldigvis langt størstedelen – vokser op med
trygge og gode vilkår og bliver ”tilpassede unge”, mens andre ikke vokser op
med en tryg base og derfor er i større risiko for at blive udsatte.