udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 159 EPILOG
per må i praksis vise den ubevidste unge sine egne valg uden at gøre disse valg til idealer. Man må lære den
unge, at det er i valget og i bekræftelsen af valget, at selvet dannes, vokser og modnes.
2. Ikke at ville være sig selv bekendt
Hvis man som person forsøger at undgå at belaste sig selv med det selvbillede, som man har med hjemmefra,
bliver det, ”som når en far gør en søn arveløs. Således vil selvet ikke vedkende sig selv efter at være blevet så
svagt. Det kan fortvivlet ikke glemme denne svaghed, det hader på en måde sig selv, det vil ikke troende
ydmyge sig under sin svaghed for således at genvinde sig selv, nej, det vil, så at sige, fortvivlet intet høre om
sig selv. Ikke vide af sig selv.” (Kierkegaard).
I praksis betyder denne fortvivlelse, at man oplever sig selv som en person, som man ikke vil være. Man er på
evig flugt fra sit ansvar for gradvis at forandre sig til den person, som man i stedet ønsker at være.
Det forekommer os, at unge med denne form for fortvivlelse kæmper en håbløs kamp mod sig selv i stedet for
at supplere eller nuancere det selvbillede, de har med sig hjemmefra.
Gennem de sidste ti år er der sket en stærkt foruroligende stigning i udbredelsen af sygdommen nervøs spisevægring
(anoreksia nervosa) – både blandt piger og blandt drenge. Sygdommen kan opfattes som en ubevidst
kamp mod at blive voksen og tage ansvar for sig selv. Det er en form for regression ud af et felt, der ikke har
givet eller giver mulighed for at vælge og for at udfolde sit køn og sin identitet.
At arbejde med unge med denne form for fortvivlelse er en særlig stor udfordring for ungdomspædagoger og
kan bedst ske under supervision af erfarne psykiatere. De unges fortvivlede valg om at stoppe væksten (vægten)
og udviklingen er knyttet til så stærke indre dynamikker, at det kræver stor erfaring ikke at gøre ondt
værre.
3. At ville være et særligt storslået selv
Hvis en person er alt for optaget af at beskue sit selv frem for at være sig selv, er personen ramt af det, der i
moderne psykiatri kaldes en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Kierkegaard siger om sådanne personligheder,
at de ”bestandigt kun bygger luftkasteller og blot bestandigt fægter i luften”.