udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 4 SIDE 78
livet for større børn og unge. Klubben er blevet en del af de unges forbrug som
udviklingsrum for den enkelte. Når man skal se på, hvad der spiller ind på
større børns og unges liv, udvikling og muligheder, har klubberne en væsentlig
rolle og funktion. Derfor er klubvirksomhedens opgave et område, der har stor
samfundsmæssig betydning. Det ses også af de lovmæssige bestemmelser om
klubbernes virke.
Klubområdet har siden 1946 hørt under forskellige lovgivningsområder, henholdsvis
under Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Senest er området
i 2004 flyttet til Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender. I 1986 bliver
der i Betænkning om klubvirksomhed for første gang sat et samlet fokus
på klubområdet og på klubbernes forskellige tilknytningsformer. Heri fremgår
det, at selv om klubvirksomhedens formål (på daværende tidspunkt) ikke er
beskrevet præcist i love eller bekendtgørelser, har klubberne forskellige samfundsmæssige
sigtemål:
De socialministerielle klubber er primært et socialpædagogisk fritidstilbud til
børn og unge. Ved socialpædagogisk tilbud menes, at tilbuddet ”indgår i en
kommunes generelle socialpolitik og skal sikre børn og unge med forskellig
social baggrund muligheder for aktiviteter i fritiden. Det skal søge at forebygge
sociale problemer blandt børn og unge” (Betænkning om Klubvirksomhed,
1986). Klubberne har et socialpædagogisk sigte ved at være et supplement til
hjemmet under børnenes og de unges opvækst og udvikling.
De undervisningsministerielle klubber rummer dels ungdomsskoleklubber og
dels den åbne ungdomsklub.
Ungdomsskoleklubben er en del af den samlede ungdomsskolevirksomhed,
således at undervisningen kan lægge op til fritidsvirksomheden, og denne
omvendt kan bygge på undervisningen.
Ungdomsskoleklubben er kun åben for ungdomsskolens elever og forudsætter
deltagelse i undervisningen. Ungdomsskoleklubbens mål er ”at give unge