udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 4 SIDE 82
gi for at tilpasse ungdommen til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det vil
sige, at man med puljemidlerne ønskede at sætte fokus på, hvordan klubområdet
kan spille sammen med det øvrige fritids- og foreningsliv samt på, hvilke
opgaver og ansvar klubarbejdet skal og kan varetage bl.a. i forhold til de svagest
stillede børn og unge. I sammenhæng med dette har et mål med puljen
været at styrke klubmedarbejdernes kompetenceudvikling.
Begrebet ”socialt udsatte unge” refererede i klubudviklingspuljen til nogle
specifikke grupper af unge, som var særligt i fokus. Det drejede sig (jvfr. notat
vedrørende særlig bevilling til klubarbejde, 27. juni 2000.) om følgende unge:
• Unge med ingen eller sporadisk kontakt med jævnaldrende (isolerede
drenge og piger)
• Unge med begyndende eller regelmæssigt misbrug af alkohol, hash eller
andre euforiserende stoffer, herunder ecstacy, speed, m.v.
• Unge med etnisk minoritetsbaggrund uden tilbud i fritiden
• Unge med risiko for marginalisering med begyndende kriminalitetsadfærd
som symptom, der har behov for et særligt oprettet tilholdssted
• Unge med svag skolemæssig og/eller hjemlig baggrund med særligt behov
for individuel voksenkontakt.
Klubudviklingspuljens målgruppe har således været unge, der på forskellig vis
var i risiko for at blive marginaliseret og/eller udstødt fra de centrale fællesskaber
(skole, familie, kammeratskabsgrupper m.v.). Den socialpædagogiske indsats
var særligt rettet mod at forebygge marginaliserings- og udstødningsprocesser
og mod at sikre, at de unge integreres i de centrale fællesskaber.
6. Er klubberne udtryk for
systemverdenen eller livsverdenen?
Ser man klubberne i Habermas’ system- og livsverdensperspektiv, kan de forstås
som systemet, der maser sig ind på de unges livsverden for at skabe den
nødvendige tilpasning og stabilitet i den ungdommelige livsverden i det posttraditionelle
samfund – eller de kan ses som et livfuldt frirum for de unges
identitetsdannelse.