udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 31 DIALOG 1
Knud Erik Pedersen (1999) gengiver i bogen Drop afmagten – skab kontakten
nedenstående digt af Hjalmer Söderberg, som fortæller om menneskets desperate
kamp for at være noget, sætte sig mærker og opnå kontakt:
Helst ønsker man at være elsket
I mangel derpå beundret
I mangel derpå frygtet
I det mindste at være afskyet og foragtet.
Sjælen gyser tilbage fra det tomme rum
Og ønsker kontakt for enhver pris.
Blandt forhold af betydning for at være noget er, om ens økonomiske forhold er
trygge. Rimelige (dvs. mindst gennemsnitlige) økonomiske og sociale levevilkår
synes også at være en forudsætning for, at vi kan opleve os som ligeværdige
med andre og have det overskud, der skal til for at kunne bidrage til fællesskabet.
Mennesker har brug for en materiel basis, der sikrer, at vi kan leve anstændigt.
Ellers bliver vi ydmyge og undseelige. Det vil udover at have tag over hovedet,
tøj på kroppen og mad i maven også sige at kunne deltage i aktiviteter, som er
en naturlig del af et socialt hverdagsliv.
Ifølge den svenske psykiater Allan Topor har unge brug for at finde deres personlige
”kneb og knob” for at opnå betydning. De unge har naturligvis forskellige
styrkesider og ressourcer og har ulige muligheder for at udvikle sig. Derfor
ønsker de unge, at de konkrete fællesskaber, som de er tilknyttet (ungdomsklubber,
skoler, osv.) fokuserer på de unges individuelle ressourcer, og at der
heri tages afsæt til personlig og social dannelse og læring. Ifølge Topor er det
fællesskabet og ikke den enkelte, der har et problem, hvis den pågældende
ikke kan følge med i skolen. De unge ønsker at lære, og de ønsker at finde
deres personlige ”kneb og knob” til at håndtere livets udfordringer.