udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 7 SIDE 148
Spredningen af de sociale forhold undergraver først og fremmest familien som
arnestedet for intimitet og sammenhæng og afløses af det overfladiske spil og
en række stivnede positurer. Gergen beskriver endvidere den vestlige kultur
som et karneval af tom selvrefleksion og ironi. Det postmoderne selv bliver i
karnevalet en social kamæleon, der skifter farve efter omgivelserne. En
sammensat personlighed, der bruger de forhåndenværende midler til at falde i
med miljøet, uden smålig skelen til modsætninger eller selvmodsigelser.
Gergen stiller spørgsmålet, om vi skal forstå den nuværende samfundsmæssige
tilstand som vor kulturs forfald, eller om der er tale om begyndelsen på en
ny og bedre samfundsorden. Han argumenterer for de positive aspekter ved et
pluralistisk samfund og fremhæver, at flere personer i et pluralistisk samfund
er med i beslutningsprocesserne, at der bliver mere accept mellem de forskellige
grupperinger, og at der i det hele taget bliver åbnet op for feedback i forhold
til de forskellige magtinstitutioner. Med andre ord skulle der blive løsnet
mere op for de samfundsmæssige spændinger.
6. Robert Kegans teori om menneskets modningsproces
Robert Kegan er professor ved Harvard University Graduate School of
Education. Kegan har været særligt optaget af, hvordan den stigende kompleksitet
i samfundet sætter sig igennem i menneskers bevidsthedsmæssige modning.
Som voksenpædagog beskæftiger han sig særligt med den voksne psyke,
men mange af hans betragtninger er også vigtige for en ungdomspædagog.
Kegans arbejde handler om, hvordan mennesker etablerer en mening om den
verden, de lever i. Som andre socialkonstruktionister tror han ikke, at verden
som sådan findes derude og blot skal opdages. Mennesker skaber verden via
den måde, hvorpå de interagerer med den. Hvordan mennesket ser verden
afhænger af den menneskelige bevidsthed. Jo mere komplekst det enkelte
menneske er i stand til at tænke, desto flere fænomener kan vi forholde os til.
Kegan skelner mellem to former for læring, nemlig informationsbaseret læring,