udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 3 SIDE 66
eksisterende uddannelsessystem, mens andre har brug for en mere massiv
indsats på flere fronter.
8. De mønsterbrydende unge
Begrebet ’den sociale arv’ går tilbage til 1960’erne, hvor lederen af den svenske
behandlingsinstitution Barnbyn Skå, Gustav Jonsson, skrev en bog med titlen:
Den sociale arvs onde cirkel – kan den brydes?
Bogen vakte berettiget opsigt, fordi den påviste, at mange af de børn, som
voksede op i familier præget af vold, alkohol og kriminalitet, gentog den form
for negativ adfærd som voksne.
Det progressive i Jonssons begreb var, at det var et opgør med den tidligere
biologiske grundantagelse om, at når børn gentog deres forældres uhensigtsmæssige
adfærd, skyldtes det deres dårlige genetiske materiale. Jonsson
fremførte i stedet, at der var tale om en form for psykologisk begrundet gentagelsestvang.
Ved at se gentagelsesmønstrene som et resultat af, at ingen
havde brudt ind i den sociale læring, indfandt der sig et optimistisk ønske om
at lære familien andre måder at reagere på i konfliktsituationer og derved
bryde den sociale arvs onde cirkel.
Når begrebet efterhånden forsvandt ud af den socialpolitiske diskurs, skyldes
det, at der opstod en opfattelse af, at den sociale arv var ligeså uundgåelig
som den biologiske arv: Nogle arvede den negative adfærd, selv om de blev
opdraget udenfor hjemmet. Gustav Jonssons idé om at holde familien samlet,
mens man lærte den at gøre noget andet end tidligere, blev glemt eller fortrængt
i lyset af de store økonomiske byrder ved en sådan indsats.
Begrebet er i de senere år igen blevet højaktuelt i den socialpolitiske debat i
Danmark. De centrale spørgsmål er endnu engang, hvorfor og i hvilket omfang
sociale opvækstbetingelser er medvirkende til at forme personers livschancer
og udfoldelsesmuligheder.