udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 49 DIALOG 3
1. Den posttraditionelle ungdom som en social
konstruktion
Historisk set dukkede forestillingen om en ungdomsfase først op i løbet af
1700-tallet som et element i den samfundsmæssige udvikling, der førte fra de
gamle middelalderlige feudalsamfund over i de borgerlige kapitalistiske og
industrialiserede samfundsformer (se Illeris m.fl., 1982).
Ikke-industrialiserede samfund uden nogen forestillinger om en ungdomsfase
har eksisteret langt op i 1900-tallet. Ungdom var ikke på samme måde som
barndom og voksenalder selvfølgeligt eller naturgivet. Det er en forestilling, der
opstod sammen med en bestemt samfundsudvikling på en bestemt tid i nogle
bestemte lande.
Tidligere eksisterede der begrebs- og bevidsthedsmæssigt ingen særskilt livsfase
mellem barndommen og voksenlivet. Formelt blev man voksen umiddelbart
efter konfirmationen, men reelt var der tale om en glidende overgang,
hvor man allerede fra 7-års alderen blev inddraget i de voksnes arbejde.
I dagens samfund er ungdomsperioden noget,
som både starter tidligere og varer længere end
for få generationer siden. I dag er det naturligt
at bestemme ungdommen som en periode, der
starter ved 11-12-årsalderen, og som kan vare
langt ind i 20’erne. For måske skal ungdom
slet ikke knyttes til alder. Mange er enige om,
at det væsentligste karakteristika ved ungdommen
er udviklingsperspektivet. Udviklingen hvor
man prøver sig selv af og søger at skabe en
egen selvstændig identitet – i samspil med og
som fundament for tilegnelse og udvikling af
sociale og faglige kompetencer og etablering af
sociale relationer udenfor familien.