udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 5 SIDE 158
Med selvet som udgangspunkt undersøger Kierkegaard den sygdom, som rammer et menneske, der ikke vil
vedstå sig det åndelige forhold til Gud. Kierkegaard hævder, at fortvivlelsen rammer de mennesker, som ikke
lader Gud råde, men gør dét at blive et selv til menneskets egen udfordring. Det resulterer ifølge Kierkegaard i
fire forskellige former for fortvivlelse, nemlig:
1) Ikke at være bevidst om at være et selv
2) Ikke at ville være sig selv bekendt
3) Selvoptaget at ville være et særligt storslået selv, og
4) Trodsigt at ville undgå at forandre sit selv.
Lad os her som baggrund for vores forhåbninger se lidt på Kierkegaards fire former for fortvivlelse:
1. Ikke at være bevidst om at være et selv
Når en person ikke er sig selv bevidst eller opgiver at forstå sig selv, bliver han som de andre: Et nummer i
mængden, der blot efteraber de andre. Det kan umiddelbart have sine fordele, fordi den ubevidste unge ikke
forventer sig noget særligt af sig selv udover at tilpasse sig omstændighederne. Men i en verden, hvor alle er
travlt beskæftiget med at ”ville være noget”, bliver det vanskeligt at flyde med strømmen, fordi strømmen går i
alle retninger.
I det posttraditionelle samfund hviler et benhårdt pres på de unge om at være selvbevidste samtidigt med, at
kravet om selvbevidsthed undergraves af de uendeligt mange midlertidige relationer, som individet må finde
sig selv i. Tilsyneladende har en del unge derfor valgt den strategi blot at ”shoppe rundt” i de mange strømme
i håb om pludseligt at finde sig selv. Men da strømmene til stadighed skifter over tid og fra miljø til miljø, finder
den ubevidste unge kun tomhed og håbløshed.
Den manglende bevidsthed om, hvad det vil sige at have et selv, har som andre menneskelige dannelser et
utal af årsager. Nogle af årsagerne hænger utvivlsomt sammen med, at den ubevidste unge er vokset op i
et vakuum, hvor ingen har hjulpet den unge til afklaring af sig selv gennem udfordringer, støtte og
anerkendelse.
Hvis man skal arbejde med de ubevidste unge, er det vigtigt, at man som en bevidst voksen hjælper og fastholder
den unge på den udfordring, det er, ”at vælge sig selv frem for at lede efter sit selv”. Den bevidste hjæl-