udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 71 DIALOG 4
Ser man de to verdener i forhold til hinanden, betyder det, at mens handlinger
i livsverden har til hensigt at skabe overensstemmelse mellem individer via
kommunikation og uden brug af anden magt end den, der ligger i ordet, ligger
der altid et magtforhold (økonomisk eller politisk) bag handlinger i systemet og
mellem system og livsverden.
Habermas har således en grundantagelse om, at evnen til sproglig kommunikation
indebærer muligheden for fornuftig argumentation, og at gensidig anerkendelse
af gyldige argumenter har en handlingsmotiverende, koordinerende
kraft. I modsætning til den gængse opfattelse mener Habermas, at moralsk
rigtighed kan begrundes rationelt, og at det derved er muligt at opnå gensidig
forståelse og dermed konsensus.
Ifølge Habermas har samfundets udvikling medført, at systemet har koloniseret
en stor del af den spontane livsverden. Systemets effektive styringskapacitet
og dets økonomiske rationale har overtaget livsverdenens frie kommunikation.
Systemet tænker ikke i begreber som socialt ansvar og meningsfuldhed og
har derfor skabt sin egen teknokratiske og strategiske målrationalitet, hvor
effektivitet bliver et mål i sig selv.
Systemverdenens kolonisering af livsverdenen medfører krise i livsverdenen,
der kan vise sig gennem blandt andet meningstab, svækket solidaritet og usikkerhed
omkring tilhørsforhold. Ifølge Habermas må der derfor arbejdes for at
genetablere livsverdenen. Det kan ske ved at efterspørge argumentation i forhold
til livsverdenens logik for derved at retfærdiggøre handlen rettet mod systemet.
Det er vigtigt at understrege, at vi på trods af begrebernes undertoner ikke
ser systemverdenen som en skurk, der kvæler livsverdenen (hvilket
Habermas vist var tilbøjelig til mene). Når systemverdenen overhovedet har
mulighed for at kolonisere visse dele af livsverden, skyldes det, at livsverdenen
ikke på alle områder formår at udvikle en levende, demokratisk argumentation,
som kan modsige de rationelle tal og beregninger. Hvis man ikke
Definition af begrebet
livsverdenen:
I modsætning til systemet
indbefatter livsverdenen
de dele af det
sociale liv, der ikke kan
underlægges styringsmedierne.
For eksempel er
kultur, sociale normer,
moral og personlig identitet
knyttet til principper
for handling, der er uforenelige
med de økonomiske
og politiske styringsmedier.
Det er livsverdenen,
der står for
den symbolske reproduktion,
og det er livsverdenen,
der, f.eks. gennem
dannelsen af solidaritetsgivende
sociale fællesskaber,
tilvejebringer de
ressourcer (mening, solidaritet
og identitet), der
er forudsætningen for, at
vi kan handle socialt med
hinanden.