udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 3 SIDE 50
Nogle betragter ungdom som en form for kvalificeringsperiode til voksenlivet,
mens andre argumenterer for, at ungdom må betragtes som en særlig livsfase,
der hverken skal forstås som afslutningen på noget (barndommen) eller som
forberedelsen til noget andet (voksenlivet).
Ungdommen er for os at se en særlig livsfase: En livsfase, der i stor
udstrækning er individuel – forstået på den måde, at nogle vil være i et udviklingsforløb,
hvor de kan være unge ganske længe, mens andre vil være unge
relativt kortvarigt. Det afgørende for, om man er ung eller ej, er således, om
man udvikler sig indenfor de områder, der er karakteristiske udviklings- og
socialiseringsområder for ungdommen.
I et socialiseringsperspektiv kan man sige, at ungdomsperioden karakteriseres
af:
• social forankring og venner/relationer til personer udenfor opvækstfamilien
• erhvervsrelevant kvalificering
• værdi- og normdannelse, etablering af referencegrupper, holdninger og
livsstil
• rekreation og forbrug
(Pedersen, 1999).
Ungdommen er i lidt omskrevet form en livsperiode, der kendetegnes af, at
den unge på baggrund af sine tidligere erfaringer og udviklingsfaser og i samspil
med andre unge og voksne både indenfor og udenfor den nære familie
danner en identitet: En personlig stil, der udgør basis for at kunne træffe mere
eksistentielle valg og valg i forhold til (foreløbige) drømme og mål for livet.