udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 53 DIALOG 3
Integration er overordnet set et spørgsmål om at være en del af en helhed.
Ligesom definitionen på marginalisering handler definitionen på integration
om, hvad der betegnes som værende normalt. Både marginalisering og integration
defineres således i forhold til ’de andre’. På den måde er det to sider
af samme sag: Man kan ikke tale om marginalisering eller integration uden at
definere, hvad man er marginaliseret fra eller ikke integreret i.
F.eks. illustreret som nedenfor:
Integreret Marginal
Inden for På kanten af
Norm Afvigelse
(Juul Kristensen, 1997)
Det er almindeligt, at vi som mennesker definerer os i forhold til andre. Vi definerer
vores livsstil i forhold til det, vi ikke er, og det, vi ikke ønsker at være (det
marginale). Vi skelner mellem det centrale ’os’ og det perifere ’dem’. Men
samtidig understreges vigtigheden af, at man er opmærksom på, hvem der har
definitionsmagten: Det vil sige hvem, der definerer nogle mennesker som marginaliserede
(altså på kanten af eller uden for fællesskabet) og andre som
integrerede og dermed inden for fællesskabet. Når man taler om og arbejder
med marginalisering og integration, er det derfor væsentligt, at man forholder
sig til, hvad begreberne defineres ud fra. Og det er væsentligt, at man ikke
overser de livsmåder, ressourcer og forandringspotentialer, som de marginaliserede,
utilpassede eller udsatte er i besiddelse af.
På samme måde er det vigtigt at se integration som et spørgsmål om tilhørsforhold;
at det handler om at være og føle sig som en aktiv del af fællesskabet
eller samfundet. Og at det både er et spørgsmål om at blive tildelt og selv tilegne
sig kompetencer til at begå sig i samfundet – og få lov. Det sidste sigter
på, at det ikke alene er et spørgsmål om, at den enkelte tilegner sig kompetencer
til at kunne begå sig, men at det også handler om det omgivende samfunds
tolerance og åbenhed.