udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 13 DIALOG 1
heden”. For det andet har det været nødvendigt for os som forfattere med forskellige
udgangspunkter at afklare, hvilke antagelser bogen skulle bygge på.
Og for det tredje har vi fundet det vigtigt at sikre en erkendelsesteoretisk rød
tråd gennem bogen.
Vi håber, at vores grundantagelser udfordrer læserens tankegang og udvider
de hverdagsmæssige forklaringer på, hvordan komplekse systemer som f.eks.
den menneskelige psyke, organisationer og samfund hænger sammen.
Til hverdagsbrug benytter de fleste mennesker sig af en lineær tankegang.
Den kaldes sådan, fordi den bygger på en antagelse om, at der til enhver
virkning findes en årsag, som er at finde (umiddelbart) før virkningen; så at
sige på en tidsmæssig lige linje.
Så enkelt kan et system imidlertid ikke forstås. Derfor vil vi i vores første antagelse
argumentere for, at de forandrende bevægelser, som optræder i et system,
finder sted på kryds og tværs og frem og tilbage - men meget sjældent
lineært.
Det kan være svært at forstå den systemiske årsagsforklaring, så de første
dialoger vil utvivlsomt irritere nogle læsere. Hvis de forekommer alt for vanskelige
at komme igennem, skyldes det, at det er svært.
Den lineære tankegang ender i en blindgyde
Ophævelsen af den lineære tankegang vil give nye forestillinger om, hvordan
man kan og skal forstå den komplekse virkelighed. Men den systemiske
tænkning rejser også en række nye vanskeligheder. I det følgende gennemgås
seks af de mere hyppige vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med, at
man begynder at tænke systemisk og arbejde cirkulært (Roberts & Kemeny i
Senge, 1999).
1. antagelse: