udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DIALOG 1 SIDE 26<br />
Denne antagelse af forskellen mellem at se problemerne eller ressourcerne<br />
som figuren i det samlede billede, handler nok så meget om, at ressourcerne<br />
og problemerne er alt for komplekse og nuancerede fænomener til, at vi kan<br />
holde vores opmærksomhed på begge elementer på samme tid. Hvis man primært<br />
er orienteret mod problemerne, har ressourcerne en tilbøjelighed til at<br />
skrumpe og svinde ud af opmærksomheden. Er man derimod særlig opmærksom<br />
på ressourcerne, skrumper problemerne og bliver af mindre betydning.<br />
Derfor er vores grundindstilling til de unges problemer og ressourcer et valg af<br />
dyb betydning for det, vi ser og forventer. Vi må således fastholde, at den mest<br />
konstruktive synsvinkel er at lede efter den unges ressourcer.<br />
Naturligvis kan man ikke over tid undgå at se problemerne, vanskelighederne<br />
og barriererne i tilværelsen (eller hos en ung). Men når problemer og begrænsninger<br />
dukker op, ses de på grundlag af et sæt ressourcer hos den unge og<br />
ikke omvendt.<br />
Erfaringerne fra klubudviklingspuljen er entydige på dette punkt: Når man<br />
møder de unge med et ressource- og mulighedssyn, kommer der langt mere<br />
konstruktive møder ud af samspillet, end hvis man forventer problemer og<br />
besvær.<br />
Den anerkendende indfaldsvinkel til det socialpædagogiske arbejde med<br />
<strong>udsat</strong>te unge har vist sig meget brugbar. Men der er fortsat en del ”problemaner”<br />
i det ungdomspædagogiske felt, som tilsyneladende kun oplever sig som<br />
betydningsfulde, hvis de kan få lov at sætte deres problembeskrivelser af de<br />
unge på førstepladsen før ressourcebeskrivelserne.<br />
Det er egentligt forbløffende, at denne grundantagelse først er blevet udbredt<br />
indenfor de sidste 10 år på trods af, at placebo-effekten (f.eks. troen på, at en<br />
kalkpille virker) og de såkaldte selvopfyldende profetier har været kendt og<br />
undersøgt siden 1950’erne. At problemorienteringen har været stærkere end<br />
ressourceorienteringen kan skyldes, at netop det at se problemer er et<br />
væsentligt omdrejningspunkt i langt de fleste akademiske discipliner.