16.07.2013 Views

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DIALOG 1 SIDE 26<br />

Denne antagelse af forskellen mellem at se problemerne eller ressourcerne<br />

som figuren i det samlede billede, handler nok så meget om, at ressourcerne<br />

og problemerne er alt for komplekse og nuancerede fænomener til, at vi kan<br />

holde vores opmærksomhed på begge elementer på samme tid. Hvis man primært<br />

er orienteret mod problemerne, har ressourcerne en tilbøjelighed til at<br />

skrumpe og svinde ud af opmærksomheden. Er man derimod særlig opmærksom<br />

på ressourcerne, skrumper problemerne og bliver af mindre betydning.<br />

Derfor er vores grundindstilling til de unges problemer og ressourcer et valg af<br />

dyb betydning for det, vi ser og forventer. Vi må således fastholde, at den mest<br />

konstruktive synsvinkel er at lede efter den unges ressourcer.<br />

Naturligvis kan man ikke over tid undgå at se problemerne, vanskelighederne<br />

og barriererne i tilværelsen (eller hos en ung). Men når problemer og begrænsninger<br />

dukker op, ses de på grundlag af et sæt ressourcer hos den unge og<br />

ikke omvendt.<br />

Erfaringerne fra klubudviklingspuljen er entydige på dette punkt: Når man<br />

møder de unge med et ressource- og mulighedssyn, kommer der langt mere<br />

konstruktive møder ud af samspillet, end hvis man forventer problemer og<br />

besvær.<br />

Den anerkendende indfaldsvinkel til det socialpædagogiske arbejde med<br />

<strong>udsat</strong>te unge har vist sig meget brugbar. Men der er fortsat en del ”problemaner”<br />

i det ungdomspædagogiske felt, som tilsyneladende kun oplever sig som<br />

betydningsfulde, hvis de kan få lov at sætte deres problembeskrivelser af de<br />

unge på førstepladsen før ressourcebeskrivelserne.<br />

Det er egentligt forbløffende, at denne grundantagelse først er blevet udbredt<br />

indenfor de sidste 10 år på trods af, at placebo-effekten (f.eks. troen på, at en<br />

kalkpille virker) og de såkaldte selvopfyldende profetier har været kendt og<br />

undersøgt siden 1950’erne. At problemorienteringen har været stærkere end<br />

ressourceorienteringen kan skyldes, at netop det at se problemer er et<br />

væsentligt omdrejningspunkt i langt de fleste akademiske discipliner.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!