udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 39 DIALOG 2
• Øget formbarhed
Mennesket i det posttraditionelle samfund skal være åben for alle muligheder
og forme sig selv. I dette ligger også en følelse af ambivalens. På den
ene side er det befriende med øgede valgmuligheder, men bagsiden kan
være et næsten ubærligt præstationspres. ”Det, der ikke er skæbne, kan
jeg ændre og det, jeg kan ændre, er jeg ansvarlig for, et ansvar jeg ikke
længere kan smyge mig uden om”.
• Øget individualisering
I det posttraditionelle samfund må det enkelte menneske nødvendigvis
fremstå som unikt. Opløsningen af bærende traditioner og udviskningen af
fastdefinerede roller gør, at enhver ny generation må opfinde sig selv.
Forældres forsøg på at bistå børnene i valgsituationerne kan falde ynkeligt
ud, fordi forældrenes erfaringer er forældede i forhold til de situationer, som
de unge står i i dag.
b) Øget udsathed
Den tyske sociolog Ulrich Beck mener, at samfundet bedst kan beskrives som
et risikosamfund. Baggrunden for begrebet er, at Beck ser en række problematiske
sider ved velfærdssamfundet. I modsætning til industrisamfundet, der fordeler
goder, er risikosamfundet kendetegnet ved, at det fordeler onder. Det
producerer risici. Risici er efter Becks opfattelse de utilsigtede konsekvenser af
de moderne, industrielle produktionsmetoder. Det viser sig eksempelvis ved, at
der er hormonforstyrrende stoffer i en lang række produkter lige fra solcremer
til ammepuder, der er dioxin i fisk og giftstoffer i udstødningen. En masse ubehageligheder,
som vi er nødt til at leve med. Mennesket har altid levet med
risici, men i dag er de blevet mere diffuse. Det, vi gør i vores dagligdag, kan
påvirke folk på den anden side af jorden og omvendt. Risiciene skal også ses i
sammenhæng med den stigende individualisering, der sker på baggrund af en
række forandringer i samfundets sociale struktur (eksempelvis i de sociale
klasser og i familieformer).
Samtidig med, at traditioner og normer får mindre betydning for den enkeltes
organisering af sit liv, sker der ifølge Beck et brud med de kollektive menings-