udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 97 DIALOG 5
”I ethvert møde mellem mennesker sker der noget. Vi kan som mennesker ikke
undgå at påvirke hinanden. Vi er hinandens verden og skæbne. Den menneskelige
livssituation har en indbygget etisk fordring om at tage vare på hinanden og på den
helhed, vi indgår i og er afhængige af. Etikken har med andre ord sit grundlag i den
form, som de personlige relationer mellem mennesker faktisk har.”
(Pedersen, 1992).
Det kræver grundige etiske og faglige overvejelser at arbejde med socialt
udsatte unge. I socialpædagogisk arbejde er der et utal af situationer, hvor
pædagogen står overfor komplekse problemstillinger og skal være med i afgørelser,
der kan gribe ind i en eller flere personers tilværelse.
Etik er opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til menneskets
handle- og tænkemåder. Etik er en systematisk refleksion over værdier og
moralsk adfærd: en moralteori. I praksis er etik den enkeltes forvaltning af sin
egen kapital af værdier og viden i samspil med andre. I denne forståelse bliver
de etiske værdier en del af det grundlæggende menneskesyn, som et menneske
handler på baggrund af.
At handle etisk forsvarligt betyder at handle respektfuldt i forhold til andre og i
forhold til det fællesskab, som man indgår i. Ordet respekt knytter an til ord
som anerkendelse og værdsættelse. Man kan føle og vise respekt for et andet
menneske på mange måder. Man kan vise respekt for en persons faglige dygtighed
og de resultater eller mål, som personen har nået. Og man kan vise
respekt for en persons holdninger uden selv at have de samme holdninger. På
den ene side skal vi være klar over vores egne holdninger og værdier, og på
den anden side skal vi være villige til at sætte spørgsmålstegn ved vores
meninger og forsøge at leve os ind i den andens synsvinkel.
At respektere et andet menneske vil sige, at man åbent og oprigtigt forsøger
at forstå den andens syn på virkeligheden.
Det er nødvendigt, at alle, der arbejder med mellemmenneskelige relationer,
lærer at reflektere over, hvad det egentlig er, der foregår i relationen. I refleksionsprocessen
sætter man egne holdninger, handlinger og fordomme i spil og
sikrer sig derved størst mulig bevidsthed om konsekvenserne af det pædagogiske
arbejde.