udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SIDE 83 DIALOG 4<br />
Hvorvidt klubberne opfattes som det ene eller det andet må for os at se også<br />
afhænge af, hvordan klubmedarbejderen forvalter sin rolle. Som klubmedarbejder<br />
er man en systemrepræsentant, men skal samtidig agere udfra en livsverdensrationalitet,<br />
hvilket vil sige udfra principper om sociale normer, moral og<br />
personlig identitet (jf. definitionen på livsverden).<br />
I meget pædagogisk arbejde – og måske især inden for det relationsorienterede<br />
arbejde med <strong>udsat</strong>te unge – arbejdes der på at gøre relationerne mellem<br />
pædagog og ung så fri for ydre magtpåvirkninger som muligt (Dette tema er<br />
beskrevet af Pedersen, 1999). Men klubmedarbejderen kan ikke krænge den<br />
virkelighed af sig, at han/hun er i et arbejdsforhold og dermed er en del af et<br />
system. Samtidig er klubmedarbejderen også i en livsverden - sin egen - med<br />
egne børn, ægtefælle osv.<br />
Ofte tegnes relationelle forbindelser mellem to personer som vist i model 3<br />
(De følgende tre modeller er udarbejdet af Jensen & Malmborg (2004) i et<br />
upubliceret arbejdspapir):<br />
PÆDAGOG UNG<br />
Denne model illustrerer det gensidige påvirkningsforhold, der er tale om, når to<br />
personer interagerer. Asymmetriske magtforhold og særlige dagsordener fremgår<br />
ikke af modellen. Men relationen mellem pædagog og ung bliver i et system-/livsverdensperspektiv<br />
væsentligt mere kompliceret på grund af den professionelles<br />
forankring i systemet, hvilket kan illustreres i model 4 på den følgende<br />
side:
Change language