udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 143 DIALOG 7
Gergen stof fra alle sider af den moderne kultur, men han forsøger ikke at
præsentere en ny, overordnet syntese, der giver orden i kaos - tværtimod.
Hans projekt er nemlig ikke at forklare, men at indleve sig i menneskets situation
i det postmoderne samfund.
I bogens første kapitel gennemgår han det skred, som identitetsspørgsmålet i
de senere år har undergået. Han beskriver, hvordan debatten om det postmoderne
samfund har rokket ved selvbegrebets betydninger. Selvbegrebet har
ifølge Gergen sine rødder i et samfund, som hører en tidligere verden til.
Selvet i det romantiske samfund
For at få begreb om selvet må man gribe tilbage til romantikken i det 18. og
19. århundrede. Det romantiske syn på selvet kan ifølge Gergen ses som en
protest mod en reduktion af menneskets værdighed og umiddelbare psykiske
erfaringer til nogle rent rationelle værdier.
Det romantiske sprogbrug indeholder begreber som lidenskab, formål, genialitet
og andre personlige dybder som ikke kan sættes på en entydig formel.
Romantikken fremstiller kærligheden på den menneskelige udviklings dagsorden.
”For mange betyder sammenfaldet af det romantiske vokabularium, at alt
det mest meningsfulde i tilværelsen bryder sammen. Hvis kærlighed som det
intime samspil mellem mennesker, hvis den kreative inspiration og de lidenskabelige
udtryk bliver udrenset af vores sprog, vil livet for mange blive en ulidelig
affære” (Gergen, 1991, s. 27).
Gergens brug af romantikken og oplysningstiden er vigtig for at forstå forudsætningerne
for hele den moderne diskussion om selvet. Gergen afdækker
gennem en lang række analyser, hvordan det moderne selvbegreb er blevet
udhulet i et USA, hvor dagligdagen er domineret af den moderne teknologi.
Med afsæt i sin hverdag kommer Gergen med mange eksempler. Han beskriver,
hvordan de interpersonelle forhold fra nær og fjern trænger sig på.