Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Identifikation af udsathed
18 børn i en børnegruppe kan de let blive
oversete og usynlige med deres behov.
Sådanne børn må ikke forveksles med
naturligt generte børn. Den følsomhed
eller snarere overfølsomhed, disse børn
har over for de voksnes signaler, gør, at de
hele tiden justerer sig i forhold til miljøets
forventninger. Selv om dette kan være og er
en nødvendig proces for at kunne tilpasse
sig og fungere i et socialt miljø, bliver det
her til en tilpasning på bekostning af egne
behov og udvikling. Der bliver mere tale om
social udslettelse end om social tilpasning.
I et dagtilbud med ansvar for at varetage
mange børns behov vil den voksne let kunne
komme til at overse det unaturlige i en sådan
tilpasning. I litteraturen bliver sådanne
børn ofte omtalt som ”små voksne”. De kan
være de børn i dagtilbudet, som de voksne
altid kan stole på, og som altid gør, hvad de
bliver bedt om. Kendetegnende er, at de som
regel gør sig mindst muligt synlige og undgår
kontakt og konflikter med andre børn
og voksne. De leger ikke og holder sig helst
for sig selv. De indgår ikke i nære relationer
– hverken til voksne eller andre børn. Dette
er en måde at forholde sig på, som de har
lært i hjemmemiljøet. Kvaliteten af børns
modstandskraft og mestringsstrategier viser
sig således som social kompetence i form af
den måde, barnet mestrer sit liv.
Udviklingsforsinkelser som sent udviklet
motorik og sprog, manglende udforskning
100
og leg er områder, som det pædagogiske personale
er uddannet til at observere og sætte
ind over for. Men det store problem for børn
udsat for omsorgssvigt er ofte de relationer,
de har knyttet i miljøet omkring sig. Relationer
er således væsentlige; men omsorgssvigt
fører også til problematisk færdighedsudvikling,
motivation og normudvikling 45 . Det
er her, de største skader viser sig, og det er
her, at foranstaltninger kan have stor betydning
for at dreje en uheldig udvikling. I det
følgende vil vi derfor fokusere på, hvordan
omsorgssvigt kan påvirke barnets relationer
til andre børn og voksne i dets sociale miljø.
Risikofaktor: Social isolation
Børnenes netværksrelationer i hverdagen
bygger ofte på personlige valg. Men for at
barnet kan have mulighed for at foretage
sådanne valg, må barnet være i stand til at
omgås andre. Barnet må have social kompetence.
Social kompetence forstår vi som evnen
til at omgås andre, til at give respons over
for andres sociale initiativer og til at konstruere
sociale situationer (Schaffer 2004, s.
180). Mere konkret i forhold til barnets hverdagsrelationer
med de andre børn handler
social kompetence om barnets evne til at
kunne indgå i eller “komme ind” i de andres
leg, at kunne iscenesætte eller tage initiativ
til nye lege, at kunne se, hvad de andre
børn laver, lytte til de andre i legen, samt at
45 Se for eksempel Preben Kirkegårds artikel om LP-modellen.
Udsatte børn.indd 100 09/07/09 13:59:23