Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Innovation i dagtilbud
af børns livsduelighed eller livskvalitet,
for eksempel inden for læreplanens seks
temaer. Denne form for social innovation
er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i
sociale behov eller socialpolitiske tiltag snarere
end i teknologi og produkter/ting 58 .
Når vi i samfundet hele tiden skaber nye
organisationsformer, er de selvfølgelig ofte
afledt af nye teknologier og økonomisk-politiske
organisationsformer, men det er ikke
sådan, at social innovation bare kommer af
sig selv. I den mangfoldighed af sociale processer
og aktiviteter, der finder sted i vort
samfund, for eksempel inden for foreningslivet,
bevægelser, lokalt i enkelte kommuner,
praksisfællesskaber af enhver art,
fagforeninger og så videre, forekommer hele
tiden kommunikation og nytænkning – og
modreaktioner herpå. Alle disse aktiviteter
former samfundet, hvad enten de foregår
inden for det politiske system, økonomien
eller i familier, lokalmiljøer og så videre.
Sociale innovationer forekommer altså hele
tiden, i større eller mindre bølger 59 . Social
innovation handler netop om nye måder at
organisere arbejdet på, de anvendte samspilsformer,
nye konstellationer i gruppen
og så videre, men omfatter – i et vist omfang
58 Lotte Darsøe henviser blandt andet til Peter Drucker.
Darsøe, Lotte (2003): En formel for innovation?, Børsen
ledelseshåndbøger.
59 For en uddybning se: Olsen, Søren Steen og Svendsen,
Steen (2006): Den næste megatrend: Social vækst. I: FO/
fremtidsorientering nr. 5, Institut for fremtidsforskning.
120
– når vi tænker social innovation ind i en
organisation, netop også teknologi (for eksempel
styreformer) og produkter (her forstået
som effekter af pædagogikken). Vi kan
tydeliggøre dette ved at beskrive dagtilbudet
som system 60 og dermed lægge forskellige,
men specifikke perspektiver på systemets
kommunikation:
Struktur: For eksempel den aktuelle aktivitetsstruktur,
dagens rytme, regler og
retningslinjer, traditioner og rutiner. Koden,
eller den grænse, systemet gør en forskel
efter, og som der kommunikeres om, kan
være feedforward/feedback. Hvad er det, der
får dagligdagen til at glide let og ubesværet
med assimilative feedforward-processer,
og hvornår er det nødvendigt at standse op
og reflektere over disse dagligdags rutiner,
for eksempel for at løse et problem, hvilket
kræver akkomodative feedback-processer
for igen at få dagligdagen til at glide endnu
lettere? Hvad betyder det for daglig praksis,
at der skal udarbejdes læreplaner? Hvordan
skal vi indarbejde dette arbejde, som jo er et
udefrakommende krav, i vores dagligdag?
Ledelse: For eksempel personaleledelse og
beslutningsprocesser samt relationer til eksterne
samarbejdspartnere. Koden, eller
60 Inspireret af Leavit, Harold (1965). I: Bakka, Jørgen Frode
og Fivelsdal, Egil (1997): Organisationsteori. Handelshøjskolens
Forlag.
Udsatte børn.indd 120 09/07/09 13:59:26