Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Pædagogiske læreplaner – mål, teori og praksis
være en konflikt – for hvornår er barnet og
dets behov i centrum, og hvornår er fællesskabets
behov i centrum? Netop i sådanne
konfliktsituationer er fokus vigtigt, så man
i sin praksis ikke glider over i den positivistiske
måde at se tingene på.
Lad os vende blikket mod et par områder,
hvor det kan være relevant at se på holdningsmål
og børnenes viden og kunnen. Det
er tre eksempler på en anden kategorisering
af mål, nemlig om de retter sig mod det
enkelte barn, mod børnegruppen eller mod
miljøet.
Forinden vil jeg repetere fra denne bogs indledning:
I den danske pædagogiske praksis
i dagtilbud har den pædagogiske holdning
traditionelt været formuleret i et spændingsfelt
mellem omsorg og udvikling. Den
historiske omsorgs- og beskæftigelsesopgave
(sysselsætning) fra asylerne står ikke mere,
men er gennem tiden blevet udfordret af
udviklingspsykologien og senest af nye teorier
om læring. Barnets læring og udvikling
ses i dag ikke som en spontan proces, hvor
barnets biologiske modning og tilpasning til
omgivelserne er drivkraft, men som en menneskelig
understøttet proces, hvor barnet
udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i
et kommunikativt samspil (Hundeide 2004).
I pædagogisk praksis betyder det, at det
pædagogiske personale ikke blot har en
omsorgsrolle, der alene udmøntes i pas-
280
ning, men også en pædagogisk vejledende
rolle, der udmøntes i læring og udvikling.
Gennem etablering af kontakt og samspil
i læringsmiljøer, hvor barnet mødes med
anerkendelse, kan der arbejdes efter en
relations- og ressourceorienteret tilgang,
så barnet inkluderes i det kulturelle fællesskab
(Tomasello 1999, efter Hundeide 2004).
I målsætning og læreplaner må man derfor
lægge op til at iagttage børnenes muligheder
for at kunne kommunikere og handle
i en kontekst frem for at fokusere på deres
svagheder og ”mangler”. Når vi i pædagogisk
arbejde ønsker at fremme børns udvikling,
handler det om at kortlægge de muligheder,
der bliver skabt i konteksten, og som ligger
”foran” børnene. Vi må lægge vægten
på at finde de områder, hvor børnene kan
videreudvikle sig, så de oplever følelsen af at
kunne mestre, at de har et højt selvværd og
dermed motiveres for at lære mere.
Målene i læreplanerne må derfor aldrig
være rettet mod det enkelte barn alene, men
mod det samspil og den kontekst, samspillet
med barnet og mellem børnene udspiller sig
i. Der tegner sig således et billede af, at det
kan være hensigtsmæssigt, ud over at skelne
mellem ovenstående tre typer af mål, også
at skelne mellem mindst tre former for mål:
Udsatte børn.indd 280 09/07/09 13:59:56