Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen
Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen
Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
personale mistolker barnets hensigter, er<br />
det ofte, fordi barnet tillægges n<strong>og</strong>le motiver<br />
eller egenskaber, det retteligen ikke<br />
har. Det pædag<strong>og</strong>iske personale – <strong>og</strong> andre<br />
voksne, for den sags skyld – tilskriver barnet<br />
motiver <strong>og</strong> egenskaber. Hvorvidt dette så<br />
efterfølgende ikke kan siges at være et motiv<br />
eller en egenskab, kan vi være usikre på, for<br />
hvornår er karakteregenskaberne dannet<br />
stabilt i menneskets udvikling – ved vi n<strong>og</strong>et<br />
empirisk om dette? Man kan <strong>og</strong>så have<br />
motiver til handlinger, der ikke er gennemskuelige<br />
for en selv.<br />
Figur 7: Risikofaktorer<br />
Risikofaktorer<br />
Udviklingsforstyrrelser<br />
<strong>og</strong><br />
funktionsvanskeligheder<br />
er sikre risikofaktorer<br />
Følelsesskader er en tung risikofaktor<br />
Social isolation er en væsentlig risikofaktor<br />
(marginalisering i <strong>børn</strong>efællesskabet,<br />
uanset årsag) <strong>og</strong> et sikkert<br />
tegn på problemer<br />
Det er hyppigheden <strong>og</strong> varigheden af<br />
risikofaktorerne, der afgør, om der er<br />
tale om en belastning<br />
Identifikation af udsathed<br />
Det første tegn på, at et barn er udsat, manifesterer<br />
sig som tegn ved det pædag<strong>og</strong>iske<br />
personales kommunikation. Det, den enkelte<br />
medarbejder iagttager <strong>og</strong> registrerer, i<br />
første omgang måske som en fornemmelse,<br />
vurderes i forhold til den professionelle viden<br />
<strong>og</strong> den erfaring med barnet specielt <strong>og</strong><br />
<strong>børn</strong>ene generelt, man har. Psykol<strong>og</strong>isk sker<br />
der det, Bateson kalder kalibrering. Man<br />
indstiller sit ”sigtekorn” på verden <strong>og</strong> søger<br />
at tilpasse sin iagttagelse til det, man ved <strong>og</strong><br />
kender i forvejen. På baggrund af det kendte<br />
justeres iagttagelsen efter ligheder. Og<br />
handlingerne baserer sig på samme måde<br />
på det, man kender i forvejen.<br />
Først ved en anden iagttagelse, eller når<br />
handlingerne medfører feedback fra barnet/<br />
<strong>børn</strong>ene, opstår der en mulig forskel. Barnet<br />
reagerede ikke på det pædag<strong>og</strong>iske personales<br />
intervention, sådan som det pædag<strong>og</strong>iske<br />
personale havde forventet. Barnets<br />
reaktion på et eventuelt kontaktforsøg fra<br />
det pædag<strong>og</strong>iske personale overrasker det<br />
pædag<strong>og</strong>iske personale. Det ligner ikke det,<br />
det pædag<strong>og</strong>iske personale normalt ville<br />
forvente, <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske personale tvinges<br />
til at reflektere en ekstra gang. Hvordan<br />
kan det være, at netop den situation opstod?<br />
Hvordan kan det være, barnet ikke reagerede<br />
som forventet?<br />
De tegn (Ploug 2007, s. 22), det pædag<strong>og</strong>iske<br />
personale iagttager hos barnet, så som<br />
ændret adfærd, ændring i udviklingen eller<br />
<strong>Udsatte</strong> <strong>børn</strong>.indd 93 09/07/09 13:59:22<br />
93
Change language