Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Normalsystemets rummeliggørelse
”med” vanskeligheder 30 . I evalueringen blev
der konkluderet, at det rent faktisk så ud,
som om lige netop dette var en afgørende
forskel for både børnenes og de professionelles
handlemuligheder.
Der foregår og har til alle tider foregået
både specifikke og generelle rummeligheds-/inklusions-/integrationsdiskurser,
der
er med til at definere normalitet, udsathed,
marginalisering og særlige behov. De specifikke
diskurser handler om konkrete børn
som Katrine, og de generelle handler om inkludering
af udsatte børn i almindelighed.
Pointen er, at disse diskurser er med til at
bestemme eller legitimere vores handlinger
og giver en følelsesmæssig grundstemning
for eksempel af, om Katrine egentlig hører
til i dagtilbudet, om der er plads til ”Katriner”
i normal- og/eller specialtilbudene, og
om der er brug for flere støtte-/specialpædagoger,
eller de slet ikke kan bruges, medmindre
de indgår i normeringen.
Det er sådanne mere eller mindre velbegrundede
faglige diskurser, der er med til
at tematisere og reflektere rummelighed
og inklusion. Det er denne rummelighedsdimension,
der former vores børnesyn, og
som kan være med til at sætte rummelighed
lig med besparelser og dermed stoppe alle
30 Rasmussen, Bo, Morthorst, m.fl. (2006): Evaluering af
udsatte børns undervisning, Kbh. UVM.
62
bestræbelser på at skabe inkluderende dagtilbud
med de begreber som overskrift.
Refleksionerne over praksis og vores sprogbrug
er afgørende for praksis og omvendt. Vi
reproducerer og konstruerer så at sige hele
tiden den fremtidige pædagogik. De historier,
vi fortæller, og den mening, vi konstruerer,
eksempelvis hvorvidt vi udvikler en
fejlfinderkultur, om vi bør fokusere på det
relationelle og på ressourcerne, om vi skal
koncentrere os om ønsker til fremtiden i
stedet for fejl i fortiden, har betydning for
det pædagogiske blik for om man ser det enkelte
barns fejl og mangler eller om man ser
ressourcer og muligheder. Og det er den for
tiden herskende rummelighedsdiskurs, som
vi alle deltager i, der med-producerer og
reproducerer den aktuelle såvel som fremtidige
praksis. Inklusion og rummelighed fordrer,
for at sætte sig spor i praksis, at der er
løbende opmærksomhed på sprogbrugen, og
at der udvikles et sprog, der er inkluderende
og rummeligt alle aktører imellem (barn/
barn, barn/voksen og voksen/voksen).
Afrunding
Når en kommune, forvaltning, institution
og person ønsker at tage rummelighedsfordringen
på sig, trække sig tilbage og reflektere
over de faktiske forhold for at søge
nye måder at tænke, organisere og handle
inkluderende på, da kan det være nyttigt
at tage udgangspunkt i Rawls begreb ”bag
Udsatte børn.indd 62 09/07/09 13:59:18