Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Fortæl en billedbog!
Det narrative og den sproglige udvikling
Ifølge den russiske psykolog Vygotskys
teori om børns sprogudvikling fremkommer
talen som et kommunikationsmiddel i
barnets samvær med andre (Vygotsky 1971).
Talen er knyttet til konkrete ting og hændelser
i dette samvær, men efterhånden bliver
sproget til en indre tale og hermed fundament
for barnets egen tænkning. Talen
bliver således i form af tænkning til barnets
indre psykiske funktion. Det er denne indre
psykiske funktion eller aktivitet, der gør det
muligt for barnet at erkende og kontrollere
grundlaget for sin tanke.
Denne indre psykiske funktion er betingelsen
for, at barnet kan reflektere over sine
og andres handlinger og på dette grundlag
vurdere dem og skabe en sammenhæng.
Det lille barn spørger først ”hvad er det?”
tusindvis af gange, og vi må tålmodigt
gentage navne på genstande. Men senere
ændres spørgsmålet til ”hvorfor det?”, og det
fortæller os, at barnet er på vej til at danne
mening, på vej til at skabe sammenhæng i
form af små fortællinger med kausale forhold,
og som har en kronologisk grundform.
Her kommer den narrative sammenhæng
mellem del og helhed og mellem intention
og handling til udtryk.
252
Billedbogens mange funktioner
Der findes mange slags fortællinger, myter,
eventyr og gode historier. De findes i både
mundtlig og skriftlig form som fiktion og
fakta og som personlige historier. I børnenes
dagtilbud er de ofte repræsenteret i billedbogen.
Billedbogen har mange funktioner i dagtilbudene.
Børnelitteraturforskeren Maria Simonsson
præsenterer i bogen ”Bilderboken
i förskolan – en utgängspunkt för samspil”
sin beskrivelse af billedbogens funktion i
den svenske førskole. Seminarielektor Anne
Pedersen har i ”Den tilsidesatte bog. En
undersøgelse af børnelitteratur i daginstitutioner
fra Falster til Hirtshals” ligeledes beskrevet,
hvorledes danske pædagoger bruger
børnelitteraturen. I det følgende opsummeres
nogle centrale funktioner, i ikke-prioriteret
rækkefølge, fra begge undersøgelser.
Bogen som børnekultur
Børnebøgerne anskues som en værdifuld del
af den voksenproducerede børnekultur, og
mange pædagoger mener, at det er en vigtig
del af kulturarven at formidle forfattere
som Elsa Beskow og Astrid Lindgren. Det
er i høj grad de gammelkendte klassikere,
der nævnes, og her er således tale om en
slags kanontænkning, idet det er de samme
bøger, der nævnes i mange institutioner.
Udsatte børn.indd 252 09/07/09 13:59:44