Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Det er min vurdering, at dokumentation
(blandt andet i form af nævnte interne læreplan)
ikke kobles til evaluering (i form af en
ekstern læreplan), for eksempel ved at der
stilles evalueringsspørgsmål til den eksisterende
dokumentation. Derved bliver det
ikke synligt, hvorvidt og i givet fald hvordan
de pædagogiske mål kommer inden for
rækkevidde eller ej. Fraværet af systematisk
evaluering får endvidere den konsekvens, at
der ikke skabes mulighed for udvikling af
praksis. Det pædagogiske personale ved så at
sige ikke, hvad der virker, og hvad der ikke
virker i pædagogisk praksis.
Med dette nedslag i Evalueringen af læreplaner
har jeg demonstreret en pointe som
også Bente Jensen fremhæver (Jensen 2007).
Meget af den nye viden, som forskningen
har bidraget med de senere år, implementeres
ikke i praksis. Det handler sikkert noget
om i det hele taget at få adgang til forskningsresultaterne,
at disse er formidlet, så
det pædagogiske personale kan forstå dem,
eller om at ”få tid til at få det læst”. En anden
problemstilling er, at det pædagogiske
personales udbytte af diverse efteruddannelsesinitiativer
kan være begrænset. Der
er i hvert fald noget der tyder på, at der skal
udvikles anderledes arbejdsformer i uddannelserne,
der inddrager personalets egen
praksis på en måde, så der åbnes for såvel
holdningsbearbejdning som meningsstilskrivning
(jævnfør denne bogs indledning).
Endelig synes der i pædagogisk praksis at
Implementering af innovative processer i dagtilbud
eksistere mange opretholdende faktorer,
der lukker af for ny viden og nye initiativer
(jævnfør artiklen om LP-modellen i bogens
del 1). En mulighed, der kan åbne op for at
den tilegnelses- og udviklingsproces kan
folde sig ud, er at tænke sådanne pædagogiske
udviklingsarbejder ind i en innovationsforståelse.
Implementeringsprocessen
I forlængelse af det innovationsbegreb, jeg
har præsenteret i den forrige artikel, starter
den innovative implementeringsproces
med at erkende, at der er et problem eller
et behov, der trænger sig på, og som der bør
gøres noget ved. Det pædagogiske personale
kan spørge sig selv, hvad formålet med læreplaner
kan tænkes at være. Hvordan kan det
være, at der kommer nye initiativer inden
for områderne ”udsatte børn” og ”sprogvurdering
og sprogarbejde”? Og ledelsen må,
ud over at overveje de samme spørgsmål og
sætte dem på dagsorden på personalemøder
og i medarbejderudviklingssamtaler med
videre, spørge, hvordan disse spørgsmål er
mulige, og hvordan der kan iværksættes en
proces, hvor disse spørgsmål diskuteres og
formuleres som fremadrettede initiativer.
Dernæst arbejdes med ideer, der på kreativ
vis kan udfoldes, genereres og matches med
problemet/behovet. Disse første faser er
prejekt-fasen (se figur 2), som er den kreative
fase, hvor der udvikles ideer og mål (se for
eksempel Darsø, 2003). Prejekt-fasen slutter
Udsatte børn.indd 135 09/07/09 13:59:27
135