Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

afhjælpe problemerne i tide gennem dialog
med forældrene og barnet eller den unge.”
Når det pædagogiske personale ikke ser
sig i stand til, i samarbejde med barnet og
forældrene, og efter at have konfereret med
kollegaer, leder, eventuelt efter inddragelse
af PPR eller andre vejledere, at løse opgaven,
er der tale om en underretningspligt
til de sociale myndigheder. Det er så op til
de sociale myndigheder, i samarbejde med
barnet, forældrene og det pædagogiske
personale/institutionen, at få foretaget de
nødvendige og tilstrækkelige undersøgelser,
der kan resultere i tiltag, hvorefter de betydningsfulde
voksne (forældrene, det pædagogiske
personale og andre) omkring barnet
kan overvinde vanskelighederne og bringe
barnet i en situation, hvor dets sundhed og
udvikling tilgodeses, og det ikke længere er
et spørgsmål om, hvor galt det skal stå til,
før der gøres en ekstra indsats og iværksættes
en særlig hjælp.
Det skal bemærkes, at der i lovgivningen og
vejledningen ikke opereres med specifikke
symptomer, fejl og mangler hos barnet, som
skal være til stede for at handle. Udgangspunktet
er, at alle børn og unge har ret til
sådanne vilkår i deres hverdagsliv, at de
trives og udvikler sig, uanset hvad det pædagogiske
personale tolker og identificerer hos
barnet eller dets forældre.
Identifikation af udsathed
I det følgende præsenteres nogle indikatorer
for identifikation af udsatte (Ploug 2007),
der understøtter arbejdet med konkret at
kunne identificere og tage hånd om et barn,
der er udsat, som baggrund for såvel tilrettelæggelse
af det pædagogiske miljø som
en specifik pædagogisk intervention. Der
lægges efterfølgende særlig vægt på følelsesmæssige
skader og social isolation som
risikofaktorer. Det er antagelsen, at de tegn,
det pædagogiske personale aflæser og identificerer
som tegn på udsathed, er en del af
det billede eller den fortælling om barnet,
som personalet konstruerer i kommunikationen
om barnet.
Risikofaktorer
Niels Ploug (2007) har for SFI 38 samlet viden
om, hvilke risikofaktorer der har særlig
betydning for, om et barn vurderes at være
socialt udsat, og om, hvordan det oftest er
flere faktorer, der optræder på samme tid,
der medfører, at et barn kommer i vanskeligheder
(Ploug 2007, s. 27-29):
Risikofaktorer forøger risikoen for mistrivsel,
men det betyder ikke, at tilstedeværelsen
af risikofaktorer medfører, at børn ikke
får det, de har brug for af støtte til deres
læring og udvikling. De fleste, der udsættes
for risikofaktorer, mistrives ikke.
38 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Udsatte børn.indd 91 09/07/09 13:59:22
91