Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Sproglig formidling som arbejdsredskab i vejleders arbejdsfelt
end pålæg og diktater, som kan forekomme
meningsløse og forkerte.
Punkter til overvejelse og refleksion
efter formidling
I modellen med tidslinjen som arbejdsredskab,
er vi nu kommet til perioden efter formidling,
hvor det er relevant at stille sig selv
en række spørgsmål for at afklare, hvordan
forløbet var, med henblik på at forbedre sin
arbejdsindsats og være opmærksom på, om
der er præmisser og praksisser, som kan forbedres
og forandres. Det, som Susanne Poulsen
og Helle Bendix kalder ”kommunikation
om pædagogisk arbejde på praksisniveau 3”
(2005, s. 22). Det handler om at reflektere
ved systematisk at stille sig selv spørgsmål
for at blive ”udfordret til at vurdere hvilke
konsekvenser nye erfaringer og kundskaber
bør have for kommende handlinger” (Poulsen
og Bendix 2005, s. 48).
Spørgsmålene kan være følgende:
1. Hvad lykkedes?
2. Hvad gik knap så godt?
3. Hvad havde indflydelse på forløbet?
4. Hvad kan ændres i planlægningen?
5. Hvad kan jeg arbejde på at forbedre?
Målet er at blive klogere på det, som er forløbet,
og blive bevidst om, hvad man skal tage
med som erfaring til at forandre den næste
proces, både vedrørende punkter, der skal
194
forbedres før formidling, og punkter, man
skal være opmærksom på under formidling.
Hvad lykkedes? Hvad vil jeg fremhæve og
beskrive, som jeg oplevede, lykkedes? Hvilke
elementer i forberedelsen kan jeg se, har
haft betydning for udfaldet? Hvordan ramte
jeg plet i mine valg i forbindelse med mine
formuleringer til modtagerne?
Hvad gik knap så godt? Prøv at besvare følgende
spørgsmål: Hvor oplevede jeg, at det
ikke gik sådan, som jeg havde tænkt mig,
og sådan, som jeg havde ønsket mig, at det
skulle have gået? Hvad kan jeg ændre i min
forberedelse? Var der nogle vilkår, som
havde speciel indflydelse på forløbet? Lå
det i utilstrækkelighed i forhold til at skabe
kontakt, formidle temaet, argumentere for
temaet, samarbejde om at nå et fælles mål,
eller er der andre punkter, jeg kan pege på,
har indflydelse?
Kari Martinsen beskriver i bogen Samtalen,
skønnet og evidensen, hvordan vi i samtale/
samvær med andre kan skabe kontakt, der
på den ene side kan handle om direkte
kontakt mellem en selv og den anden, og
nogle gange kan skifte til, at vi ligesom står
ved siden af hinanden og sammen ser på
et problem. Altså forstå en samtale som en
toleddet eller en treleddet relation (2006, s.
28). Måske kender vi det fra en samtale, der
pludselig kommer til at føles for pinlig eller
for grænseoverskridende, og hvor det er en
Udsatte børn.indd 194 09/07/09 13:59:37