Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Formidling, samarbejde og dialog
Udvikling og støtte gennem anerkendelse
Den faglige udvikling med at fokusere på
ressourcer og have et positivt syn på medmennesker
har bølget ind over det pædagogiske
arbejdsfelt. Både med Jesper Juhls
(1999) betegnelse af ”det kompetente barn”,
Daniel Sterns børnesyn (Stern 2000), Berit
Baes (Bae 2003) syn på barns kompetencer
i forhold til samspillet med moderen og
Gregory Batesons (Bateson 1972) systemiske
tænkning og teorier om relationers betydning
for det enkelte menneskes udvikling.
Disse forståelser af relation skal ikke ses
som en rose-relation, hvor det handler om
kun at rose barnet med udsagn som ”sikken
en fin tegning, du har lavet – hvor er du dygtig”.
I stedet skal man se muligheder for at
skabe udvikling ved at se barnet som et individ,
der både rummer negative og positive
følelser, udvikling, stemninger og mangfoldighed.
Med en anerkendende holdning over
for barnet kan jeg udtrykke min glæde ved,
at barnet viser mig sin tegning, samtidig
med at jeg udforskende og nysgerrigt kan
spørge til, hvad det er, barnet vil fortælle
med sin tegning af en hund ude i en skov. På
samme måde kan jeg som vejleder respektfuldt
arbejde med en anerkendende tilgang
til det pædagogiske personale.
Man kan være respektfuld over for den
anden og se den anden som et helt menneske.
Det kunne også betegnes på den måde,
at man har et holistisk menneskesyn eller,
182
som nævnt i denne bogs indledning, en
ressource-, anerkendende og relationsorienteret
tilgang.
Redskab til udvikling af praksis
Dele af nyere forskning, der kan relateres
til det pædagogiske arbejdsfelt, bærer præg
af en positiv ressourcetænkning (Hundeide
2004) der lægger vægt på, at den voksne
udviser følsomhed i samspil med barnet,
og som arbejder med begrebet stilladseret
læring 95 . Det betyder, at den voksne metaforisk
arbejder med en form for stillads, som
barnet kan anvende i sin egen udvikling; noget
af den samme tænkning, som kendes fra
psykologen Vygotskys begreb om zonen for
nærmeste udvikling. En tænkning om, at
hvad barnet kan i dag med lidt hjælp, vil det
kunne udvikle sig til selv at kunne i morgen
uden hjælp.
Programmet ICDP er rettet mod voksne, der
er omsorgsgivende personer over for børn.
Det indeholder praktiske og teoretiske anvisninger
på, hvordan man kan arbejde med
sin egen tilgang til barnet, altså en voksenvejledning.
En brugbar tænkning og inspirerende
vejledningsanvisninger til arbejdet
som konsulent findes i bogen Relationsarbejde
i institution og skole (Hundeide 2004, s. 126).
95 Hundeide 2004, s. 27. Se også læsevejledningen og artiklen
i del 1 om Identifikation af udsathed for en uddybning.
Udsatte børn.indd 182 09/07/09 13:59:34