Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

hel lettelse, at der var én ved siden af, der
kom til at tabe en kop. Fokus flyttes til den
uventede begivenhed, og vi kommenterer
det skete. Samtalen kan beskrives med, at
den gik fra at være en toleddet relation til at
være en treleddet relation. Andre taler om
begrebet ”det fælles tredje”.
Hvad havde indflydelse på forløbet? Hvordan var
vilkårene for forløbet med hensyn til tidsrammen,
det fysiske med lokalet, man var i,
interaktionen mellem de tilstedeværende og
de tilstedeværendes motivation og forudsætninger
for at indgå i et samarbejde, og hvilken
sprogtone og faglig sproglig stemning
fremkom og var overvejende betegnende for
forløbet?
Begrebet sprogtone definerer Charlotte
Paludan i bogen Børnehaven gør en forskel
(2005), hvor hun kategoriserer to typer af
sprogtoner, som hun observerer, forekommer
i et dagtilbudsmiljø. Det drejer sig om
betegnelserne en undervisningstone og en
udvekslingstone:
”Undervisningstonen karakteriserer situationer,
hvor voksne lægger vægt på indføring,
forklaring, instruering o. lign.” (…) ”Børnehavebarnet
er objekt for pædagogens undervisning.”
(…) ”Udvekslingstonen karakteriserer
situationer, hvor børnehavebørn og pædagoger
taler sammen. Begge parter spørger og
svarer” (…) ”Både børnehavebørn og pæda-
Sproglig formidling som arbejdsredskab i vejleders arbejdsfelt
goger indgår som samtalende subjekter i
interaktionen” (Paludan, 2005, s. 132-133).
Paludan nævner også ”et 3. element nemlig
undervisning i udveksling” (Paludan 2005,
s. 133). Det interessante er at være opmærksom
på, hvilke sprogtoner der anvendes
mennesker imellem, og hvilken indflydelse
det kan have på et forløb.
Hvad kan ændres i planlægningen? Her tages udgangspunkt
i svarene i de ovenfor beskrevne
spørgsmål, og der udarbejdes en plan for,
hvad der kunne være hensigtsmæssigt at
tage højde for i den næste planlægning af et
nyt forløb.
Hvad kan jeg arbejde på at forbedre? Her anbefaler
jeg, at der arbejdes direkte med ændring
af egen formidling i forhold til kommende
formidlingssituationer med afsæt i svarene
på de foregående spørgsmål.
Opsamling og afrunding
Det retoriske begreb aptum, som tidligere
blev nævnt, handler om, at man benytter
sproget hensigtsmæssigt; noget, man kan
forberede inden et møde. For at benytte
sproget hensigtsmæssigt kræver det, at
der tages højde for den aktuelle situation,
sproget bliver brugt i. Der er stor forskel på,
om man bruger sproget i en faglig arbejdsmæssig
sammenhæng som vejleder, eller om
man bruger sproget i en mindre faglig sam-
Udsatte børn.indd 195 09/07/09 13:59:37
195