Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Børn i udsatte positioner i relation til sprog og kommunikation
Fælles opmærksomhed og delt opmærksomhed
For at kunne tilegne sig sprogkoder er det
en forudsætning, at barn og voksen sammen
kan dele opmærksomheden om det,
der tales om, og dialogen med hinanden.
Udviklingen af opmærksomhedsevnen kan
forløbe over længere tid end forventet, og
det er betydningsfuldt, at den voksne kan
aflæse barnets udspil og også udfordre barnet
i samværet (Tomasello 2001, 2004).
Høreevnen
Høreevnen udvikles, så barnet efterhånden
kan skelne sproglydene og øve sig i at anvende
dem selv. Det betyder, at der også her kan
opstå vanskeligheder, hvis barnet ikke er
sammen med voksne, der taler og motiverer
og giver lov til leg med lyd. På det biologiske
niveau kan væske i mellemøret i kortere
eller længere tid nedsætte lydindtrykkene,
og barnet kommer på ekstra arbejde. I
barneårene er chancen for at have væske
i mellemøret meget høj af mange grunde.
Dels er der den biologiske udvikling, trykudlignings-
systemet i øret, dels kan der være
smittepåvirkninger og bakterier, der kan
medføre betændelsestilstande. Otitis media
secretoria eller væskeansamling i øret er en
hyppig lidelse, som menes at ramme cirka
80 % af alle børn mindst én gang før skolealderen
(Jepsen og Thomsen 2006).
Sansning og bearbejdning
Når barnet skal gøre erfaringer om ting
og handlinger, samstemmes flere sanse-
216
informationer, som koblet sammen med
sprogkoden stimulerer læring (Siegel 2002).
Derfor er det lille barn meget optaget af
lege, hvor det gentagende gange manipulerer
og beskæftiger sig med at bevæge ting og
at få ting til at give lyd på forskellige måder.
Barnet sanser lyde, visuelle indtryk, taktile
indtryk og kinæstetiske indtryk og har brug
for legematerialer, der udfordrer og giver
mulighed for sådanne lege.
Den sociale og kulturelle ramme
omkring kommunikationen
Turtagning, dialoger og samspil er som
nævnt i bogens del 1. og 2. vigtige temaer
omkring sproglig udvikling, og børn tilegner
sig kommunikative regler i samværet
med andre, under forudsætning af at de
voksne er bevidste om, hvor betydningsfulde
rammerne er. Efterhånden som der bliver
flere deltagere i kommunikationen, er det
for eksempel vigtigt at lære at vente på tur
og udsætte egne behov (Siegel 2002).
Fortællerevnen – taleproduktion
Tilegnelse af sprog fordrer gode voksenforbilleder.
I samværet med andre lytter,
imiterer og lærer barnet sprogkoden (Tomasello
2001). Når voksne vedholdende og
anerkendende inddrager barnet kommunikativt
i meningsfulde sammenhænge, øges
mulighederne får en optimal sprogtilegnelsesproces.
Med det anerkendende perspektiv
tænkes der i denne sammenhæng på den
voksnes tilpasning til barnets kompeten-
Udsatte børn.indd 216 09/07/09 13:59:40