Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

i hinanden. Sætningen ”kongen døde, og
dronningen døde af sorg” nævner to hændelser,
der følger hinanden i tid, men også
en menneskelig årsagssammenhæng. Her
er en – meget kort – historie, som ordner sig
fra start til slut på grund af tid og på grund
af årsagssammenhængen.
En fortælling i litterær forståelse kan være
fiktiv som de kulturelle fortællinger, vi
viderefører gennem generationer, som for
eksempel eventyr og som fortællinger i de
klassiske billedbøger som Egon Mathisens
”Mis med de blå øjne” og Astrid Lindgrens
”Pippi Langstrømpe”. Den kan dog også
være af mere personlig art, men fortalt med
en fortællerstemme, så vi er klar over, at vi
nu får en historie.
Den psykologiske vinkel
I psykologisk sammenhæng skal det narrative
forstås bredere, idet det også omfatter
personlige fortællinger, det vil sige, det
kan også omfatte fortællinger, som vi ikke
i første omgang opfatter som en fortælling,
men som ved nærmere eftersyn viser sig at
have egenskaber, som ligner fortællingens.
Det narrative rækker ud over fiktionen og
kan ses som en grundlæggende form for
erkendelse og tænkning.
Det narrative som redskab for erkendelse
Den amerikanske psykolog Jerome Bruner
danner bro mellem fortællingen og det narrative
i begrebet mening. Ifølge ham er en
Fortæl en billedbog!
fortælling sammensat af en unik sekvens af
begivenheder, sindstilstande og hændelser,
hvor mennesker optræder som personer
eller aktører. Disse grundelementer har ikke
selv liv og mening, men deres mening er givet
ved deres plads i den samlede helhed og
af dens plot. Fortællingens grundstruktur
er overført til det narrative, der for Bruner
er en særlig kognitiv funktionsmåde, hvor
det drejer sig om at fortælle, høre, leve med
i og spejle sig i historier som middel til
selvforståelse, sammenhængsforståelse og
tilværelsesforståelse. Man kan sige, at mennesket
fortæller sig selv ind i en forståelse af
tilværelsen.
Når vi fortæller, omdanner vi erfaringer og
hændelser til et forløb i tid og årsagssammenhænge
og giver dermed vores erfaringer
et udtryk, en repræsentation, som kan
forstås af andre. En fortælling kan kort sagt
ses som en organiseret repræsentation af
menneskelige erfaringer.
Den narrative sammenhæng mellem del
og helhed, mellem intention, handling og
resultat, bliver en af de afgørende måder
at skabe mening på i den menneskelige tilværelse.
Vi sammenligner ustandseligt nye
oplevelser med de fortællinger, vi kender i
forvejen. At skabe mening, sammenhæng og
identitet er fortællingens grundlæggende
betydning.
Udsatte børn.indd 251 09/07/09 13:59:44
251