Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Sprogvurdering – om observation, analyse, forældresamarbejde, handleplaner og evaluering
For den største gruppe børn vil sprogtilegnelsen
ved 3-års alderen forløbe uproblematisk,
og de generelle målsætninger i læreplanerne
er tilstrækkelige i forhold til at
imødekomme disse børns muligheder for at
fortsætte sprogtilegnelsesprocessen i deres
eget tempo.
Med sprogundersøgelserne kendes barnets
sproglige kompetence. Observationer og
indsamling af informationer om barnets
læringsforudsætninger og sprogmiljø er
supplerende materiale, når der skal tilrettelægges
udviklingsfremmende tiltag. Hvordan
forløber kommunikationen med såvel
voksne som andre børn? Hvilke kommunikative
udfordringer møder barnet derhjemme
og i daginstitutionen (Stern 2003)? Hvordan
er barnets opmærksomhed og koncentration
under samtale, ved egen fortælling, ved oplæsning
og i andre sproglige sammenhænge
(Levin 2004)?
Dialog med forældrene
– fokus på barnets sproglige miljø
Loven om sprogvurdering, som er et tilbud
til alle børn omkring 3 år, lægger i særdeleshed
vægt på forældresamarbejdet. Forældrenes
deltagelse i vurderingsprocessen og
dialogen om barnets kompetence er et godt
grundlag i forhold til at iværksætte forandringsprocesser.
Barnets sproglige og kommunikative
miljø må ses i et anerkendende
perspektiv, forstået således, at miljøets muligheder
og normer ses som udgangspunkt,
og at de nødvendige forandringsprocesser
tager afsæt i familiens kompetencer. Hvilke
fokuspunkter er familien motiveret for at
arbejde med, og hvilke muligheder har de?
For eksempel kan samspillet mellem barn
og forældrene være præget af ”ikke-sproglig
kommunikation”, hvor familien primært
kommunikerer med mimik og udpegninger.
Det er vigtigt, at det positive ved kommunikationsformen
ses, og at familien på det
grundlag gøres opmærksom på eller motiveres
for at inddrage det talte sprog i handlingerne
(Højholt 2005).
I forhold til familier med risiko for udsathed
er relationsarbejdet særdeles centralt, og
dagtilbudet har en særlig opgave i forhold
til at supplere det kommunikative miljø.
Men det er vigtigt, at forældrene deltager og
føler sig anerkendt i forhold til de opgaver,
de formår at varetage. I forandringsprocessen
er den daglige dialog med forældrene
vigtig, så indsatsen bliver vedholdende og
stedse regulerende i forhold til barnets udviklingsproces
109 .
Forældreopgaven er, på samme måde som
det pædagogiske personales, at befordre
barnets kommunikative udvikling og sprogtilegnelse.
Men derforuden har forældrene
en lang række andre opgaver i forhold til
109 Bo, Guldager, Zeeberg (2008). Se også artiklen Identifika-
tion af udsathed i bogens del 1.
Udsatte børn.indd 235 09/07/09 13:59:42
235