Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

problemadfærd. Det er imidlertid altid
produktivt at påbegynde en iagttagelse og
analyse med ressourcer, for eksempel i form
af de handlinger børn tager initiativer til.
I bogen om ”Atfærdsproblemer blant barn
og unge” fremhæves fire forskellige definitioner
på begrebet adfærdsproblemer. I den
første defineres adfærdsproblemer som ”[…]
manglende evne hos barnet til at etablere
sociale relationer, hvor han eller hun viser
afvigende adfærd og følelser i normale situationer”
(Nordahl, Sørlie, Manger og Tveit
2007 s. 32). Denne definition lægger op til,
at adfærdsproblemer skyldes barnets manglende
evne til at etablere sociale relationer.
En anden definition, der er væsentlig, er at
forstå adfærdsproblemer som et normativt
og relativt fænomen, hvor voksnes opfattelser
og forventninger til en acceptabel og
normal adfærd i forskellige situationer i høj
grad er afgørende. Her opfattes den uønskede
adfærd som enten ”[…] impulsiv og aggressiv
eller indadvendt og depressiv og som
må vare ved over tid før den kan defineres
som et adfærdsproblem” (Nordahl, Sørlie,
Manger og Tveit 2005 s. 32). Denne definition
lægger, i modsætning til den første, vægt
på, at det er de voksnes opfattelse af barnet,
der er afgørende for, om der er tale om adfærdsproblemer
eller ej. Samtidig pointeres
der, at det skal være over længere tid, før der
er tale om adfærdsproblemer.
Dagtilbud som læringsmiljø og det pædagogiske personales ansvar
En tredje definition forklarer adfærdsproblemer
som ”[…] en […] mellem individ og
kontekst” (ibid., s. 32). Denne definition
fokuserer på samspillet mellem individet og
dets omgivelser, hvor man nærmere bestemt
kan tale om, at der er et misforhold mellem
individets kompetencer og omgivelsernes
krav og forventninger. Her fremhæves adfærdsproblemer
som et resultat af en tovejspåvirkning
mellem barnet og omgivelserne.
Hvis adfærdsproblemer skal forebygges, skal
fokus rettes mod de sociale kommunikationssystemer,
barnet påvirkes af.
En sidste definition på adfærdsproblemer
lægger vægt på barnet som en handlende og
fortolkende aktør i sit eget liv (ibid. s. 33). Ud
fra denne definition kan et adfærdsproblem
ses som en handling, det pædagogiske personale
opfatter som problematisk, men som
for barnet er funderet i dets virkelighedsforståelse.
På denne måde bliver adfærdsproblemer
en tolkning af den mestringsstrategi,
som barnet benytter for at skaffe sig indflydelse
eller status hos venner 35 .
De fire definitioner kan dekonstrueres og
opstilles i en model, hvor ”adfærdsproblemer”
ikke skyldes barnet alene, men skyldes
fire forskellige faktorer i et komplekst
samspil:
35 Se også artiklen Identifikation af udsathed, hvor dette ud-
Udsatte børn.indd 83 09/07/09 13:59:21
dybes.
83