Bildning för alla! - DiVA

de samme materialer som de andre elever i klassen, arbejder på samme måde og
med de samme faglige mål for øje, svarende til 58 % af tiden (jf. figur 1). Når der
kan identificeres forskelle mellem elevernes læringsaktiviteter, tager det som regel
form af at være en (individuel) parallel aktivitet, ofte sammen med en støtteperson.
7 %
14 %
10 %
11 %
Figur 1. Differentieringsmønstret
Som figuren viser, er det forventningen, at alle elever ”hænger på” bedst muligt, når
undervisningsindholdet skal formidles til klassen. Lader det sig ikke gøre, resulterer
det ofte i individualiserede undervisningsprogrammer, og eleverne risikerer da
at blive udgrænset organisatorisk fra de fælles aktiviteter i det omfang, de ikke kan
”følge med”. De undervises i stedet af en støtteperson – ofte i et andet rum og ofte
uden sammenhæng med, hvad der i øvrigt foregår i deres klasse. Set i et inkluderingsperspektiv
handler de didaktiske udfordringer om at bryde med den individualiserede
undervisningsform, som specialpædagogikken traditionelt har været
forbundet med … for snarere at skabe læringsrum, hvor elevernes individuelle
forudsætninger og behov kan imødekommes inden for rammerne af det almindelige
læringsfællesskab. At løse den opgave på en for alle parter meningsfuld måde
kræver af lærerne en grundlæggende forståelse af, at undervisningsdifferentiering
er et princip, som må gennemsyre hele deres tænkning om og gennemførelse af
undervisningen – og ikke blot en metode, man kan gribe til i afgrænsede tidsperioder.
Ligeledes kræver det didaktisk rationalitet samt ikke mindst kreativitet og lydhørhed
over for de motiver og intentioner, som eleverne i den konkrete læringssituation
giver udtryk for.
forståelser af undervisningsdifferentieringsbegrebet
At det ikke er nogen helt enkel opgave, viser den seneste undersøgelse af det danske
evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011). EVA gennemførte i 2004
en evaluering af undervisningsdifferentiering, der viste, at der for lærerne på det
pågældende tidspunkt var store udfordringer forbundet med at tolke, hvad begrebet
indebærer, og hvad undervisningsdifferentiering konkret betyder for deres
undervisningspraksis (Danmarks Evalueringsinstitut, 2004). I evalueringsrapporten
fra 2011 fokuseres på skolernes arbejde med at differentiere undervisningen
– med udgangspunkt i hvordan en styrkelse af lærernes evalueringsfaglighed kan
218 • BilDning fÖr AllA!
58 %
n Ens (58 %)
n Differentieret materialer (10 %)
n Differentierede arbejdsformer (14 %)
n Differentierede mål & resultat (7 %)
n Noget helt andet (11 %)