Bildning för alla! - DiVA

inghouse rejste omfattende diskussioner, og de resulterede i, at den danske organisation
formulerede et bredere evidenskoncept, der ikke som udgangspunkt afviste
de to laveste placerede design som kilder til viden med lav evidens. Det ville udelukke
den omfattende pædagogiske forskning gennemført i kvalitative design. Det
danske clearinghouse lægger sig dermed tættere op ad det britiske EEPI-Centre,
der også tager udgangspunkt i en bred forståelse af evidens og dermed en bred vifte
af forskningsdesign, hvor kvalitative undersøgelser ikke pr. definition udelukkes.
Da evidensorganisationerne er støttet økonomisk eller politisk bakket op af nationale
og overnationale politiske instanser, er det er relevant at se nærmere på institutionernes
konkrete udmøntning af forsknings- og evidenskoncepter, kvalitetsvurderinger
af undersøgelsesdesign og meta-analysekoncepter.
Både forskere, politikere og praktikere har en indlysende interesse i at have et
solidt grundlag for at træffe beslutninger om pædagogiske forhold. Problemet er
imidlertid, om koncepterne for evidensbaseret forskning og meta-analyse anvendes,
så de kan opfylde deres formål: at skabe forskningsbaseret viden, der kan
bruges som grundlag for politiske og praktiske beslutninger om at iværksætte
undervisning af den bedst mulige kvalitet.
EPPI-centret ved London University har i en årrække fra 1990’erne frem til
2010 gennemført mere end 10 metaanalyser af spørgsmål relateret til gennemførelse
af ”den inkluderende skole” (engelsk: Inclusive Education, ofte forkortet til
IE) (www.eppi.ioe.ac.uk), og der kommer stadig nye undersøgelser til. Centret
inddrager undersøgelser publiceret på engelsk fra hele verden, og dets metaanalyser
har derfor bred international interesse. De er naturligvis også af relevans for
udviklingen af inkluderende pædagogik i Danmark. En af centrets metaanalyser
har særlig interesse for de danske undersøgelser af elever i komplicerede læringssituationer:
A systematic review of the effectiveness of school-level actions for promoting
participation by all students (Dyson et al., 2002). EPPI-konceptet har som
nævnt været gennem en udvikling fra en RCT- inspireret forståelse af evidens mod
en bredere forståelse, ifølge hvilken alle de ovenfor listede undersøgelsesdesign kan
frembringe viden af høj kvalitet. I den refererede meta-undersøgelse er der opstillet
en række fælles kvalitetskriterier for alle forskningsdesign. Kvalitetskriterierne
omfatter evidens i forskningsspørgsmål, design og dataindsamling, og de er et nøgleeksempel
på, hvordan centret aktuelt producerer evidensbaseret viden. De engelske
forskere fandt 210 undersøgelser, der var ”kandidater” til deres meta-review, og
de blev vurderet på tre evidensparametre. De tre parametre var, at 1) undersøgelsen
skulle anvende relevante metoder på en kvalificeret måde, 2) undersøgelsens
design skulle matche forskningsspørgsmålet og 3) være af relevans for analysens
forskningsspørgsmål. I rapporten offentliggøres en tabel over de 210 undersøgelser.
Tabellen kategoriserer studierne efter bl.a. forskningstype, karakteristika ved
undersøgelsen og temaer af relevans for forskningsspørgsmålene. Alle undersøgelser
har været publiceret, hvilket indikerer, at de har været underkastet en form for
kvalitetsvurdering. De fleste studier kategoriseres af EPPI-centret som deskriptive
eller procesevaluering, dvs. overvejende inden for kvalitative design. Undersøgelserne
blev vurderet til evidensgraden lav, medium eller høj, og kun undersøgelser
med vurderingen ”høj” på alle parametre blev inkluderet i første omgang. Det blev
der ændret på senere i review processen (Dyson et al., 2002, s. 38 ff.).
BAlTzer • 55