Bildning för alla! - DiVA
Bildning för alla! - DiVA
Bildning för alla! - DiVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
lige omgivelser. Alle inddragne undersøgelser kvalitetsvurderes med hensyn til<br />
det forskningsmæssige håndværk. Selvom Mitchell inddrager både kvantitative og<br />
kvalitative undersøgelser i sine meta-analyser, løber det bredere anlagte koncept<br />
ind i vanskeligheder med at finde tilstrækkeligt mange undersøgelser, der vurderes<br />
til at have god eller høj forskningskvalitet. Hans metaanalyser af pædagogiske<br />
strategier har imidlertid en argumentatorisk styrke. Til hver enkelt metaanalyse<br />
har han udvalgt undersøgelser, hvis resultater understøtter strategien positivt,<br />
undersøgelser, hvis resultater modsiger strategien, samt undersøgelser, hvis resultater<br />
hverken taler for eller imod. Han opnår dermed den argumentatoriske styrke,<br />
der ligger at kunne argumentere empirisk både for og imod en strategi eller god<br />
empiri, der ikke kan bidrager med vurdering evidensen.<br />
Set gennem en kritisk optik når Mittchell dog kun et stykke ad vejen til at skabe<br />
en adækvat forståelse af evidens i forhold til politiske beslutninger, programmer<br />
eller projekter, idet et reelt alternativ vil ændre rangordningen af design til et kontinuum<br />
og efterstræbe en syntese, hvor partnerskab mellem serialiserede og kontekstualisere<br />
fænomener integreres i undersøgelsesdesignet.<br />
Udfordring 4<br />
Den tyske didaktiker H. Meyer (2005) har en helt tredje forståelse af fænomenet<br />
meta-reviews over pædagogiske forhold. Meyer fremfører to væsentlige kritikpunkter.<br />
Som en del af en tysk didaktisk tradition reflekterer han over, at metareviews<br />
udelukker pædagogiske og didaktiske overvejelser. De er som hovedregel<br />
af filosofisk karakter med andre kvalitetskriterier end empiriske undersøgelser.<br />
Selv om de unddrager sig empiriske undersøgelser, træffes nogle af de vigtigste<br />
beslutninger om undervisning inden for rammerne af pædagogik og didaktik,<br />
hvilket gør det problematisk at udelukke dem fra undersøgelser, der skal lægges til<br />
grund for vigtige beslutninger. Det andet væsentlige kritikpunkt vedrører empirisk<br />
forskning. Forsknings-reviews inddrager gennemførte undersøgelser. Det betyder,<br />
at endnu ikke undersøgte områder eller områder, der er vanskelige at undersøge,<br />
ikke indgår. Meyer (2005) nævner kommunikationsforskning som et eksempel på<br />
et vanskeligt forskningsfelt. Set i pædagogisk sammenhæng er kommunikation af<br />
største betydning. Mitchell nævner i sit review af læringsmiljøer, at han ikke har<br />
kunnet finde studier, der giver stemme til elever med omfattende funktionsevnenedsættelser.<br />
Det er et vanskeligt tilgængeligt forskningsfelt, ikke mindst på grund<br />
af, at det fordrer kommunikation med eleverne, når de skal inddrages som informanter.<br />
Det giver selvsagt problemer for evidensen af reviews over speciapædagogisk<br />
forskning.<br />
Udfordring til udfordringerne<br />
Kvalitative og kvantitative forskningstilgange er som ovenfor argumenteret hinandens<br />
modsætninger i ontologisk betydning. Modsætningen ikke lader sig ophæve<br />
og netop på grund af ontologien bidrager de to tilgange til at belyse hinandens svage<br />
sider. Ifølge Karpatschof (2006) har den velgennemførte kvantitative undersøgelse<br />
sin styrke i generaliseringsmuligheden holdt op mod en afgørende svaghed med<br />
hensyn til at udsige noget gyldigt om, hvad det generaliserede resultat betyder i<br />
konkrete, praksis- eller livsnære situationer. Med den kvalitative tilgang forholder<br />
BAlTzer • 59