Bildning för alla! - DiVA

Elever i omfattende læsevanskeligheder er en af de undersøgte kategorier. Læseforskning
har etableret evidens for, at problemer medfonologisk opmærksomhed er
en væsentlig komponent i omfattende læsevanskeligheder. Der er udviklet læsepædagogiske
indsatser, der kan bidrage til at overkomme dem (Mitchell, 2008). Det
pædagogiske materiale fra et par af de involverede elever indikerer, hvordan der
har været arbejdet med læsepædagogiske indsatser og med hvilket resultat. Resultaterne
er dokumenteret i form af fremskridt målt med gængse danske læsetests.
Det interessante er imidlertid, at klassekammeraternes læsestandpunkter også
er kendte, og sammenlignet med klassekammeraterne er eleverne i omfattende
læsevanskeligheder på trods af betydelige personlige fremskridt ca. to år bagud i
læsefærdigheder sammenlignet med de jævnaldrende. Her bliver det afgørende
nødvendigt at undersøge partnerskabet mellem kontekst og mekanismer. Konteksterne
omkring eleverne i omfattende læsevanskeligheder skal rumme muligheden
for det fortsatte arbejde med at forbedre læseresultatet, altså at give læsepædagogisk
input der fører til det ønskede resultat (outcome). Det opnåelige resultat
er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at eleven kan fungere læsemæssigt optimalt i
klassens læringskontekst. Der er på trods af positive resultater på outcomesiden
(læsefærdigheder) fortsat problemer på outputsiden (at kunne fungere på klassens
nivaeu). Her skal partnerskabet på samme tid skabe rammer for anvendelse
af den opnåede læsefærdighed (outcome) og kompenseringsstrategier i forhold til
at kunne fungere på samme niveau som klassen (output). Kun hvis dette lykkes har
eleven adgang til indholdet i undervisningen på lige fod med klassekammeraterne.
Der må konstateres, at undersøgelse af generative mekanismer fordrer, at forskningsspørgsmål
relateret dertil, skal reflekteres i designet for efterfølgende at kunne
reflekteres i metoder og redskaber til dataindsamling. Her viste problemer i projekt
”Læringsmiljøer for elever med nedsat funktionsevne”. Konkret var der ikke tilstrækkeligt
mange data, der muliggjorde undersøgelse af generative mekanismer.
Validitet og reliabilitet – i det følgende betegnet som gyldighed – af den producerede
viden vurderes ved metodetriangulering, kildetriangulering, analytisk triangulering
og pragmatisk validitet. Designet muliggør sådanne vurderinger. Rapporten
til undervisningsministeriet fokuserer på redegørelser for design, metode
og resultater. Spørgsmål om gyldighed er reflekteret internt i forskergruppen,
sammen med følgegruppen af forskere og er publiceret som artikler i tidsskrifter
og paper præsentationer ved forskningskonferencer.
Forskergruppen stod over for den udfordring, at læringsmiljøet omfatter hele
klasser, og alle elever må indgå i undersøgelsen for at skabe gyldig viden. Der
fandtes ikke danske undersøgelsesredskaber udformet med henblik på at give
stemme til de ca. 300 elever i projekt ”læringsmiljøer for elever med nedsat funktionsevne”
med vidt forskellige kommunikative kompetencer, herunder omfattende
funktionsevnenedsættelser på netop dette område. Heller ikke Mitchell
(2008) fandt studier, der gav stemme til elever med omfattende funktionsevnenedsættelser,
så der var ikke inspiration at hente fra den internationale forskning. Projektet
udviklede en metode til klasse- og gruppeinterview, hvor svarene blev indsamlet
i form af graden af enighed i en række statements. Interviewformen hører
hjemme i det kvalitative paradigme, medens svarformen var inspireret af kvantitative
metoder. Det har ført til diskussioner af, hvorvidt projektet overskred græn-
BAlTzer • 63