Bildning för alla! - DiVA

se ”olikhet som resurs i skolan”. Når man ser på den fælles interviewguide til skoleleder,
klasselærer og specialpædagog forekommer didaktiske spørgsmål stort set
ikke. Et andet spørgsmål vedrører interviews som eneste datakilde.
Guiden åbner i meget begrænset omfang for at indhente information og viden
om, hvordan centrale forhold i undervisningen fungerer som støtte eller barriere
for eleven. Guiden inviterer i begrænset omfang til at skabe indsigt i læringsmiljøernes
mikrokosmos, i processer i undervisningssituationer. I processerne fra
øjeblik til øjeblik åbnes eller lukkes muligheder for, at ulighed eller mangfoldighed
kan bringes i spil som resurse. Et interview kan fange de professionelle informanters
refleksioner over forhold vedrørende læringsmiljø, undervisningsdifferentiering
og gruppeprocesser eleverne imellem. Refleksioner derover forekommer
imidlertid sporadisk i case-beskrivelserne og citater fra datamaterialet. Fraværet
af klasserums-observationer er et problem for undersøgelsens design. Det lukker
af for at sammenholde informanters udsagn med konkret handlen. Det er især et
problem for besvarelsen af spørgsmålet ”Hur ser processer som definierar elever
som avvikande ut i praktiken?”, ligesom det lukker for indsigt i, om der i praksis
er åbninger eller barrierer for at se resurser, der i interviewsammenhæng fremtræder
som det modsatte – eller slet ikke kommer frem i interviewmaterialet. Indsigter
af vigtighed for af kunne nedbryde barrierer og understøtte udvikling af ”En
skole for alle”.
Eksempel 2: konklusion
Set gennem modellen for evidensvurdering kan designets kvantitative undersøgelse
beskrive organisationsformer og praksisbaserede definitioner på normalitet og
vanskeligheder i skolen. Sammenhænge mellem variable eller parametre belyses
imidlertid ikke.
I den kvalitative undersøgelse er interviewformen og informanternes forskellige
positioner i skolen egnede til at belyse kilder til opfattelse af normalitet og forhandling
af, hvilke elever der udpeges som værende i vanskeligheder. Her mangler
designet at inddrage den centrale informantgruppe ”de ikke-afvigende” elever og
data fra observationer af praksis. Det giver vanskeligheder med hensyn til at gå
tættere på forholdet mellem kontekst og mekanismer.
Designet kan besvare nogle af de stillede spørgsmål i beskrivende form. Det
kommer dog til kort overfor en gyldig besvarelse af tre stillede spørgsmål – især
”Hur ser processer som definierar elever som avvikande ut i praktiken?” Designet
kan belyse udsagn om processer, ikke processerne i sig selv.
references
Ainscow, M., Booth, T. & Dyson, A. (2006). Improving Schools – Developing Inclusion.
London: Routledge.
Baltzer, K. (2003). Børnehave og skole som rum for udvikling af betydning og
mening. I: Aboulafia, A., Hansen, H. H., Hansen, T. & Bang, J. (red.). Virksomhed,
betydning og mening. Frederiksberg: Roskilde universitetsforlag, s. 227-244.
Black-Hawkins, K., Florian, L. & Rouse, M. (2007). Achievement and Inclusion in
Schools. London: Routledge.
BAlTzer• 67