Bildning för alla! - DiVA

En spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udvalg af svenske skoler og
kommuner. Informanterne var skoleledere, og med en svarprocent på 69 % vurderes
undersøgelsen at kunne opfylde ambitionen om repræsentativitet. Spørgeskemaundersøgelsen
blev bl.a. brugt til at etablere et bredt billede af specialundervisningen
i hele landet.
På baggrund af besvarelserne designedes et multipelt case-studie til indsamling
af mere omfattende data med ambition om at fastholde repræsentativiteten. Resultaterne
af spørgeskemaundersøgelsen underbyggede, at et multipelt case-studie
omfattende 10 skoler kunne opfylde ambitionen om repræsentativitet. For at tegne
det brede kontekstualiserede billede af forskellige praksiser gennemførtes interviews
med repræsentanter for nogle skolens vigtige aktører. For hver skole planlagdes
interview med en elev henvist til specialundervisning, elevens forældre, en klasselærer,
en specialpædagog, en skoleleder, en skolepolitiker. Der blev realiseret interviews
med seks elever i alderen 10-14 år. Forskergruppen samarbejdede om at udvikle
interviewguides ogfortolke data, således at der var mulighed for analyser inden for
den enkelte skole og analyser baseret på forskellige informantkategorier på tværs af
skoler. Det nævnes, at det ikke var muligt at gennemføre observationer af undervisning.
De følgende refleksioner tage udgangspunkt i den udvidede model for evidensskabende
pædagogiske undersøgelser. Spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ
for skolerne i Sverige. Spørgeskemaet stiller en del spørgsmål til serialiserede
fænomener fx item 221 (s. 257–263). På baggrund af skolelederens besvarelser er
resultaterne beskrevet inden for rammerne af deskriptiv statistik, primært procentopgørelser
af nøgle-parametre. Nogle temaer besvares i ordinale skalaer fx item
23–32 (ibid.). Der er ikke foretager korrelationsanalyser eller andre analyseformer,
der kunne belyse sammenhænge mellem undersøgelsens variable. Mulige ”mekanismer”
er ikke blevet undersøgt, og der foreligger ikke oplysninger om grunde til
fravalg.
Den overordnede model er designet, så de kvalitative casestudier kan give
meningsfylde til spørgeskemaundersøgelsen (Karpatschof, 2006; 2007), og samplingen
til det multiple case-studie matcher repræsentativiteten i spørgeskemaundersøgelsen;
de to dataindsamlinger styrker som udgangspunkt hinanden med
hensyn til validitet og reliabilitet. Det er imidlertid relevant at reflektere over, om
casestudiets design gør det muligt at fange så mange facetter af konteksten, at
denne er tilstrækkelig alsidigt belyst. I casestudiet er alle data indsamlet i form af
semistruktur-erede interviews. Det overordnede formål er at belyse vigtige aktørers
synspunkter på seks specifikke problemstillinger relateret til specialpædagogisk
praksis og udvikling af ”En skole for alle”. Det er spørgsmålet, om de tre citerede
forskningsspørgsmål lader sig besvare fyldestgørende uden både at høre ”de
avvikandes röster” og ”de ikke-avvikandes röster”. Af citater fra elevinterviews og
sammenskrivning af indhold fremgår, at de seks specialunderviste elever undervises
i klasser en del af skoletiden. Klassekammeraterne er en vigtig del af konteksten,
og de er fraværende som informanter. De seks specialunderviste elever beretter om
ensomhed, og at der er meget, der er langt sværere for dem end for klassekammeraterne.
Undersøgelsen mangler information om, hvordan klassekammeraterne
ser på de specialunderviste elever, hvilket er et problem med hensyn til at kunne
66 • BilDning fÖr AllA!