Bildning för alla! - DiVA

sociale grupper. Konsekvensen for undersøgelsers design er, at kontekstualiserede
fænomener bedst undersøges med kvalitative metoder, serialiserede fænomener
med kvantitative (Karpatschof, 2006; 2007). Pædagogiske programmer og interventioner
må som udgangspunkt henføres til de kontekstualiserede fænomener
med opmærksomhed på, at der indlejret i komplekse pædagogiske og sociale kontekster,
kan forekomme serialiserede fænomener
Udfordring 2
Den danske evalueringsforsker H. K. Krogstrup (2011) er ligesom Karpatschof
kritisk overfor det eksperimentelle RTC design. Hovedargumentet i hendes kritik
er, at det eksperimentelle design netop på grund af sin kontekst uafhængighed
antages at skabe sikker viden og altså høj grad af evidens, og at spørgsmålet om
repræsentativitet (herunder sampling) ikke problematiseres, når undersøgelsers
hovedsigte er at generere viden, der skal implementeres i kontekstnære sammenhænge
(ibid., s. 35). Selv om virkninger eller effekter er dokumenteret i eksperimenter,
er det usikkert, om de vil slå igennem i de meget komplicerede sammenhænge,
der kendetegner virkeligheden. Krogstrup argumenterer for, at se
kontekst- og kontekstuafhængig viden som yderpunkter på et kontinuum, hvor
der kan skelnes mellem deterministisk effekt som det ene yderpunkt, og uforudsigelige
effekter som det andet yderpunkt med et spektrum af probabilitiske (sandsynlige)
effekter liggende mellem de to yderpunkter. Undersøgelse af fænomener
og interventioner eller pædagogiske indsatser kan forstås med inspiration fra de
to teoretikere. Årsag udløser kun virkning, når der er en generativ mekanisme
til at udløse virkningen. De kan undersøges i forhold til serialiserede fænomener.
Imidlertid griber serialiserede og kontekstualiserede fænomener ind i hinanden
”Kontekst og mekanismer er partnere” (Krogstrup, 2011, s. 98). Pædagogiske
arrangementer og interventioner hører til blandt de kontektualiserede fænomener,
og det bliver væsentligt for (special)pædagogisk forskning at undersøge kontekster,
generative mekanismer og forholdet mellem dem – at undersøge partnerskabet.
Udfordring 3
Det er tillige nødvendigt reflektere over, hvorvidt RCT inspirerede design er optimale
i forhold til evaluering af målrettede indsatser som eksempelvis pædagogiske
programmer og interventioner. RCT designet forudsætter en sampling, hvor
de udvalgte ”forskningsobjekter” eller ”forskningsenheder” er jævnt fordelt i den
undersøgte population, og at der er lige stor sandsynlighed for at de udvælges i
samplingproceduren. RCT designet er relevant i grundforskning, når forskningens
opgave er at skabe helt generel viden eller afdække lovmæssigheder inden for
et forskningsfelt. Dette er ikke forskningens opgave, når effekter af programmer
eller indsatser skal undersøges. RCT-undersøgelsens forudsætninger er usandsynlig,
når samplingstrategien har til formål at skabe viden om programmer eller
indsatser, iværksat med en bestemt hensigt. I de tilfælde skal samplingen tilrettelægges,
så den bidrager til at skabe viden om et givet program eller indsats.
Sampling med et bestemt formål har således som udgangspunkt en anden karakter
end sampling i RCT-strategien. Logikken og styrken i formålsbestemt samp-
BAlTzer • 57