Bildning för alla! - DiVA

specialklasser eller specialskoler, varierer også meget betydeligt, fra 6,0 % i Schweiz
til under 0,5 % i Grækenland, Italien og Portugal. Her ud over ligger Norge og
Spanien lavt med 0,5 % eller mindre. Også disse tal skal tages med varsomhed, dels
på grund af, at de kan være behæftet med fejl og unøjagtigheder, dels fordi de efterhånden
er nogle år gamle. Fx gælder for Danmark, at indrapporteringen af elever
i specialklasser frem til 2007 har været fejlbehæftet, således at specialklasseelever
ikke er blevet adskilt fra elever i almindelige klasser, ligesom elever, der undervises
på ”opholdssteder”, som er små private institutioner, der finansieres af de sociale
myndigheder, ikke altid er blevet registreret. Endvidere er der op gennem de sidste
godt fem år sket en markant stigning i antallet af specialklasser, især klasser som
retter sig mod elever med ADHD og Autismespektrum forstyrrelser. Den seneste
opgørelse fra Danmarks Statistik i juli 2009, viser at andelen af elever i segregerede
settings i Danmark nu er 4,4 %. Et år tidligere var den 4,0 %. Selv om børnetallet er
stort set det samme, der er i løbet af 1 år kommet ca. 1.500 flere specialklasseelever
og ca. 1.000 flere specialskoleelever til. Alt tyder dermed på, at der er sket en massiv
stigning fra 1995. I Finland var andelen af elever i segregerede settings i 2008 3,8 %.
Når Italien ligger nede på mindre end 0,5 % skyldes det, at man tilbage i
1990’erne besluttede sig at nedlægge alle specialskoler, hvorefter deres elever måtte
placeres i almindelige klasser, men der er formentlig børn, som er anbragt på
institutioner i det sociale eller sundhedsmæssige regi, der slet ikke er registret. I
Nederlandene, hvor procenten indtil for nylig lå på samme niveau som de øvrige
centraleuropæiske lande, har man valgt at definere en række specialskoler som normalskoler,
hvad der giver et fald til 1,8 %. I andre lande, der ligger lavt, fx Grækenland,
har specialundervisningen endnu ikke nået et særligt højt udviklingsniveau,
og en del elever vil også her være i det sociale eller sundhedsmæssige system, eller
vil i en del tilfælde blive holdt hjemme som uunderviselige.
regionale forskelle
Efter at have taget de nødvendige forbehold, fremstår der dog stadig en række regionale
forskelle, hvor især lande på det europæiske kontinent ligger med høje segregeringsprocenter,
mens andre lande, herunder Norge, Island og Sverige ligger lavt.
Noget af dette skyldes traditioner, og her kan det nævnes, at fx Finland har en tradition
for at placere mange elever i specialskoler, og man har også en helt særskilt
uddannelse af specialpædagoger, et system som i høj grad minder om uddannelsen
af ”defektologer” i det tidligere USSR. Hvis man betragter alle lande under et, vil
segregeringsprocenten ligge på omkring 2 %.
European Agency har undersøgt segregeringsprocentens sammenhæng med
demografiske forhold, og man har hermed fundet, at segregeringsprocenten først
og fremmest korrelerer med befolkningstætheden. Korrelationen er 0,60, og den
er statistisk signifikant på 0,05 niveauet. Ved regressionsanalyse forklarer befolkningstætheden
36 % af variationen i segregeringsprocent. Forklaringen på dette
fænomen er formentlig først og fremmest, at jo mindre den geografiske afstand
til en specialskole eller specialklasse er, des større vil sandsynligheden være for,
at man vil vælge en sådan løsning. Selv om en inkluderet organisationsform for
mange vil være den ideologisk korrekte løsning, kan en specialiseret skole eller
klasse byde på en personalemæssig kompetence og en mulighed for at eleven har
76 • BilDning fÖr AllA!