Bildning för alla! - DiVA
Bildning för alla! - DiVA
Bildning för alla! - DiVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Metaanalyser – en dominerende trend i pædagogisk forskning<br />
Evidens er en kvalitet eller egenskab, og evidens udtrykker, i hvilket omfang man<br />
kan stole på virkningen eller effekten af en given pædagogisk indsats eller aktivitet.<br />
Bestræbelser på at skabe grundlag for evidensbaseret politik og praksis har siden<br />
1980’erne bevæget sig fra medicinsk forskning (Cochrane organisationer) til socialforskning<br />
(Campbell organisationer) til også at blive et politisk krav til pædagogisk<br />
forskning (Hansen & Rieper, 2010).<br />
Metaanalyser anses både inden for forskningsverdenen og i politisk sammenhæng<br />
for at være den bedste forskningsstrategi til at dokumentere effekter. I<br />
Danmark er der ligesom i en del andre lande (Dyson, Howes & Roberts, 2008)<br />
oprettet et forskningscenter – Danish Clearinghouse for Educational Research<br />
(2007) – der har som sin særlige opgave at foretage meta-analyser inden for det<br />
pædagogiske område. Ved oprettelsen af Danish Clearinghouse rejstes der omfattende<br />
diskussioner af, hvordan evidens overhovedet kunne forstås og undersøges.<br />
I centrets ”concept note” nævnes inspirationskilder, OECD har opfordret til<br />
at anvende. Kilderne er internationale Cochrane og Campbell organisationer<br />
samt det amerikanske What Works Clearinghouse (Danish Clearinghouse,<br />
2007; Hansen & Rieper, 2010). Disse centre bruger et metaanalyse-koncept, hvor<br />
undersøgelser rangordnes efter evidensgrad. På nedenstående liste vises en internationalt<br />
anerkendt vurdering af undersøgelsesdesign ordnet fra højeste til laveste<br />
grad af evidens (Nissen, 2007):<br />
• Metaanalyser af randomiserede, kontrollerede forsøg. Metaanalyser betyder<br />
tværgående analyser af en række forsøg. Randomiserede, kontrollerede forsøg eller<br />
undersøgelser er kendetegnet ved at omfatte interventionsgrupper og kontrolgrupper.<br />
• Undersøgelser gennemført efter principperne for randomiserede, kontrollerede<br />
forsøg.<br />
• Kvasieksperimentelle design. Det er undersøgelsesdesign, der ligner de randomiserede,<br />
kontrollerede forsøg. Kontrolgruppen er imidlertid udeladt, og de problemer,<br />
det medfører, løses på andre måder.<br />
• Forløbs- og korrelationsundersøgelser, casestudier, aktionsforskning.<br />
• Evalueringer.<br />
I pædagogisk forskning siger det sig selv, at det er uetisk at gennemføre<br />
undersøgelser efter de randomiserede, kontrollerede undersøgelsesdesign. Det er<br />
muligt på en etisk forsvarlig måde at erstatte kontrolgrupper med sammenlignelige<br />
grupper, der deltager i en anden form for god intervention end ”forsøgsgruppen”.<br />
Det er også muligt at gennemføre undersøgelser med et tillempet kvasieksperimentelt<br />
design (Nissen, 2007). Randomiserede, kontrollerede undersøgelser<br />
lader sig ikke gennemføre i deres idealform i pædagogisk forskning inden for børneområdet,<br />
idet børnene ikke har myndighed til at give informeret samtykke. Det<br />
rejser omfattende problemer at lade forældrene alene tage beslutningen på børnenes<br />
vegne.<br />
Filosofien bag rangordningen af undersøgelsesdesign er, at de mest sikre<br />
målinger af indsatser – også pædagogiske – fås ved metaanalyser af randomiserede,<br />
kontrollerede forsøg (RCT). Ifølge den forskningslogik er der jo mindre grad<br />
af evidens, jo længere man bevæger sig ned i listen. Etableringen af Danish Clea-<br />
54 • BilDning fÖr AllA!
Change language