Bildning för alla! - DiVA

To illustrative eksempler
Modellen kan bruges til at reflektere over en mangfoldighed af temaer, og i det
følgende er der blot udvalgt to – der tjener som illustrationer og på ingen måde
udtømmer anvendelsesmulighederne. Reflektionstemaerne er A: Forholdet mellem
kvantitative og kvalitative tilgange, og B: Forholdet mellem forskningsformål
og kontekstualiserede fænomener.
Eksempel 1:
Projekt ”Læringsmiljøer for elever med nedsat funkt-ionsevne”
Projektet havde til formål at tilvejebringe øget indsigt i og viden om (special)pædagogiske
virkemidler for forskellige kategorier af elever med omfattende funktionsevnenedsættelser
(Tetler et al., 2009). Kategorierne blev udvalgt i forhandling med
Undervisningsministeriet og var elever med diagnoserne ADHD, Autisme Spektrum
Forstyrrelse (ASF), blindhed, Cerebral Parese, omfattende læsevanskeligheder
(dysleksi) og generelle indlæringsvanskeligheder. Projektet fulgte 26 børn med
diagnoser (i det følgende benævnt fokuselever) og deres klassekammerater fordelt
på 24 læringsmiljøer i 23 skoler i 18 kommuner. 11 fokuselever var placeret i specialpædagogiske,
15 i almenpædagogiske arrangementer. ”Den skæve fordeling”
hænger sammen med, at 3 elever faldt fra under projektperioden, en med læsevanskeligheder,
to med ADHD. Alle elever med diagnosen omfattende generelle
indlæringsvanskeligheder var placeret i specialpædagogiske arrangementer. I alt
udgør fokuseleverne og deres klassekammerater ca. 300 elever og de dækker klassetrinnene
1.-5. klasse.
Projektet var designet som et multipelt case-studie kendetegnet ved ”et multisite
og multi-researcher based study”. Datakilderne var
• Interview med fokuselevernes lærerteam med tidligt i projektet og ved slutningen
(ca. to års mellemrum),
• Interview med fokuselevernes forældre,
• Interview med fokuseleverne om deres selvopfattelse i forhold til skolefaglighed,
sociale relationer og deltagelse,
• Interview med fokuseleverne og deres klassekammerater om deres mening om
deres respektive læringsmiljøer,
• Observationer i klassen (med et års mellemrum, 2-3 dage pr. år),
• Indsamling af succeshistorier (defineret af lærerne),
• Pædagogisk materiale: Elevplaner, årsplaner, udredninger i forbindelse med revisitering,
evalueringer af kursusforløb, evalueringer i forbindelse med skole/hjem
samtaler etc.
Det springer i øjnene, at de valgte metoder og datakilder kan bidrage til at frembringe
righoldige informationer om læringskontekster og læringsmiljøer. Det forekommer
langt mere usikkert, om datakilderne kan tilvejebringe information om
generative mekanismer, altså mekanismer der forbinder de (special)pædagogiske
indsatser med en nærmere defineret virkning. Datakilder til belysning heraf kunne
findes under datakilden ”pædagogisk materiale” som evalueringer af kursusforløb
og udredninger i forbindelse med revisitering. Sådant materiale har været tilgængeligt
i meget begrænset omfang, og det forekommer at være en svaghed, at der ikke
har været lagt større vægt på at belyse denne side af det metodologiske kontinuum.
62 • BilDning fÖr AllA!