STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

ninger, der er urigtige mv., over for den, som er ansvarlig for behandlingen,
jf. lovens §37, stk.1. Datatilsynet gjorde i den forbindelse opmærksom på at
efter persondatalovens §2, stk.2 finder loven ikke anvendelse, hvis det vil
være i strid med informations- og ytringsfriheden, jf. EMRK artikel 10. Således
skal hensynet til informations- og ytringsfriheden medtages i interesseafvejningen
ved vurdering af om personoplysninger må offentliggøres
f.eks. på internettet, for at sikre at persondatalovens regler ikke unødigt
medfører indskrænkninger af disse frihedsrettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Nordisk Film & TV A/S mod Danmark nr. 40485/02
En journalist ansat ved klagers virksomhed havde i pædofilmiljøet arbejdet
under dække for at afsløre hvordan medlemmer af Pædofilforeningen kontaktede
og misbrugte børn i Danmark og i udlandet til brug for en dokumentarudsendelse.
Journalisten havde gjort brug af skjulte optagelser og
havde før udsendelsen lovet de implicerede mænd anonymitet.
Anklageren ønskede med en dommerkendelse ikke-publiceret materiale
udleveret i forbindelse med en straffesag mod en af de implicerede mænd.
Højesteret fandt modsat byret og landsret i vurderingen af kildebeskyttelse
i forhold til opklaringen af en alvorlig forbrydelse, at journalisten var forpligtet
til at udlevere materiale angående den sigtede person.
Domstolen fandt at ytringsfriheden er et nødvendigt fundament i et demokratisk
samfund og beskyttelsen af pressen er især vigtig. Den journalistiske
kildebeskyttelse er af særlig vigtighed for mediernes rolle som ”offentligheden
vagthund” ellers risikerer man at en kilde med viden om anliggender
af offentlig interesse vil blive afskrækket fra at give de nødvendige
oplysninger. Et indgreb i ytringsfrihedsbeskyttelsen skal derfor retfærdiggøres
af et tungere vejende hensyn af offentlig interesse. Ifølge Domstolen
kunne den pågældende i optagelserne ikke blive karakteriseret som kilde i
traditionel forstand. Idet de ikke var vidende om journalistens virkelige
ærinde, gav de ikke information til journalisten frivilligt. Kravet om udlevering
er derfor et krav om udlevering af ”research-materiale” snarere end
et krav om udlevering af kildeinformation. I vurderingen af om indgrebet
var nødvendigt i et demokratisk samfund, tillagde Domstolen Højesterets
vurdering betydning i forhold til vigtigheden af informationerne og at indgrebet
(dommerkendelsen) kun var begrænset til at angå en person, hvem
der var rejst en straffesag imod og at Staten var forpligtet til sikre rettighe-
113
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed